Vi stod op kl. 6.00 (hvad skete der med ferie og sove længe…!?) ungerne fandt nogle at lege med fra New Zealand - Rebecca på 9 og Jethro på 5, så den stod på gemmeleg på pladsen. Det viste sig senere at være et MEGET godt træk, at Lars fik sig en lang sludder med forældrene Rob og ?. Vi fik pakket og af sted ud af meget snoede veje og op af bakke, ned af bakke, op af bakke, ned af bakke til byen med Opalminen…NOT. Det var ikke lige hvad vi have forventet. Den var kunstigt - øv, men ungerne havde det sjovt. Vi fik alle hjelme på med pandelamper og så ind og udforske….. Det var meget smukt med alle de smukke sten.
Så skulle vi have frokost. Heidi fik KFC og og de 3 børn Mc D. Så besluttede vi, at vi ikke som planlagt skulle overnatte i Atherton, men ville køre videre til St. Mission Beach, så vi var klar til Dunk Island næste dag. Så igen af sted ud af de snoede veje endnu en fantastisk smuk tur. Vi ankom fik vores plads, fik en dukkert i poolen og en ikke så vellykket aftensmad dog med dejlig kartoffelmos….ovnen var ikke en ovn men en grill, så de dejlige kyllingelår lod vente på sig.
Næste morgen var vi meget trætte, da det havde været en meget varm nat, og Nikoline havde været vågen flere gange om natten. Så fik vi lækker morgenmad, vi købte omelet og æg og bacon og havde selv en masse frugt. Så kørte vi af sted til ”færgen” og ankom til Dunk Island kl. 10.30. Vi blev hurtigt enige om, at vi først skulle tage en af vandreruterne og derefter bade, selvom det var stingersæson, men de havde kun haft et tilfælde indtil videre. Vi besluttede at turen op på bjerget Mt. Kootaloo intet problem var for os i badesandaler, men vi blev klogere. Der var ca. 2,5 km op til toppen og med rimelig stigning hele tiden, så da vi var nået halvvejs vente Heidi og Mille om, da badning, cola og afslapning træk noget mere end sveden i øjnene. Nikeline og Lars fortsatte til toppen og fik taget nogle smukke billeder, og Nikeline fik tilbudt to ældre damer Mariekiks. Så efter nedstigning og en god frokost gik vi ud og badede og så hjem til pladsen. På turen i båden faldt Nikeline i søvn.
På pladsen var der ingen diskussion, alle var enige om en tur i poolen…skønt. Så skete det….PIS, LORT osv.!!!!!! Jeg hader Ford! Sorry Helle! Men Ford har et system, der gør, at de automatisk låser samtlige døre, dvs har du ikke nøglen på dig, så har du et problem. Og Lars skulle lige hente tøj til pigerne lagde nøglen på bordet, gik ud og lukkede døren…klik. Vi var låst ude! Lars var rasende, og var tæt på at smadre bil og meget mere. Men hvem var ankommet til pladsen - familien fra New Zealand, som lånte os en mobil, men KEA (camperfimaet) tog naturligvis ikke telefonen, så vi fik fat i en låsesmed, men blev forinden inviteret på aftensmad. En lorte ting blev til en dejlig aften. Nu har vi lige spist morgenmad og kører videre til Townsville ca. 400 km, hvor familien fra NZ kommer i morgen.
mandag den 29. oktober 2007
fredag den 26. oktober 2007
De første dage i camperen
Som tidligere skrevet slappede vi af hele dagen i går. Heidi fik skrevet et indlæg på blokken og Lars og ungerne fik badet i poolen. Vi var ude og købe ind til aftensmad (underligt at køre med hele sit hjem for at handle ind) og derefter kørte vi 3 km væk fra campingpladsen, til noget der hedder Crystal Cascades, som er en regnskov, hvori der løber en lille flod, hvori man kan bade. Vi gik en lille tur her, og kørte herefter tilbage til campinpladsen.
Tilbage på campinpladsen stod den på aftensmad og filmen Shreck 3.
I dag efter mogenmaden begav vi os nordpå, hvor vi skulle en tur i Cairns Tropical Zoo. Det er en lille intim zoo med omkring 15 forskellige dyr og heraf flere arter.
Vi startede med, at blive fortograferet med en koala. Det er dog det dejligste, bløde dyr der findes, men hold da op hvor de lugter!!! Dette var en stor oplevelse for os alle.
Herefter fulgte vi havens program for diverse præsentationer af dyr/shows. Vi så blandt andet en præsentation af forskellige slanger, og hvordan man skal opfører sig, hvis man skulle møde en. Der blev også fortalt om, hvad man skulle gøre hvis man blev bidt. Super show.
Herefter var der 10 minutter inden fuglepræsentationen startede. Vi sad på en udendørs scene, og pludselig kom der en fugl flyvende lavt hen over hoved på os alle. Sådan blev hver ny fugleart (blandt andet papegøjer, ugler og ørne) præsenteret. Også en super oplevelse.
Efter fugleshowet gik vi videre til en præsentation af deres wombat og koalabjørne, som er i famile med hinanden ( begge er udrydningstruet). Utrolige dyr. En wombat der er på størrelse med en mindre fed gris (ikke en pattegris) og har endnu kortere ben, kan løbe op til 41 km i timen og hoppe over 1 meter. Den er ikke bange for noget, og man skal ikke komme på tværs af den.
Koalaen kan hele dens liv side i det samme træ og udelukkende spise eucalyptus. Tænk at sidde 40 år i det samme træ og kun spise blade. Zzzzzz hvilket den også gør det meste af tiden.
Efter denne præsentation var der krokodille show. Der blev fortalt om krokodiller, og vi så hvordan de blev fodret. Et ok show, men nu har vi efterhånden set nok til krokodiller.
Inden vi spiste frokost var vi alle inde og fodre kænguruer (minder lidt om at være inde hos gederne i Købehanvns Zoo), bortset fra at man alligevel var lidt mere på vagt, da vi jo ikke ved hvordan de reagerer. En rigtig sjov oplevelse.
Efter frokost skulle Lars lige have taget et billede med en stor python. Nikoline ville ikke med på billedet, men Emilie ville gerne, hvilket hun fik lov til. Nikoline skiftede mening, da billedet var taget, og ville også gerne holde en slange. Det blev så til et billede af pigerne sammen med en lille slange. Alle syntes de var utrolig modige, og de fik klapsalver med på vejen, da billedet var taget.
Hvis man nogen sinde kommer på disse kanter, er det absolut værd at tage forbi denne zoo. Som sagt ikke så mange dyr men utrolig gode og dygtige dyrepasser, der meget gerne vil fortælle om dyrene. Desuden er der også rigtig hyggeligt med mange træer og grønne områder.
Alt i alt en rigtig god tur for os alle.
Efter besøget i zoo ville vi tage på stranden for at bede. I nærheden ligger Trinity beach, som skulle være rigtig lækker. desværre var den lukket, da der var set krokodiller og stingers. Vi fandt ud af, at det også var en strand er blev besøgt af hajer, - så her skulle/skal vi IKKE bade.
Vi er nu tilbage på den samme campingplads, som vi forlader i morgen, hvor vi skal besøge en opalmine.
Hej hej.
Tilbage på campinpladsen stod den på aftensmad og filmen Shreck 3.
I dag efter mogenmaden begav vi os nordpå, hvor vi skulle en tur i Cairns Tropical Zoo. Det er en lille intim zoo med omkring 15 forskellige dyr og heraf flere arter.
Vi startede med, at blive fortograferet med en koala. Det er dog det dejligste, bløde dyr der findes, men hold da op hvor de lugter!!! Dette var en stor oplevelse for os alle.
Herefter fulgte vi havens program for diverse præsentationer af dyr/shows. Vi så blandt andet en præsentation af forskellige slanger, og hvordan man skal opfører sig, hvis man skulle møde en. Der blev også fortalt om, hvad man skulle gøre hvis man blev bidt. Super show.
Herefter var der 10 minutter inden fuglepræsentationen startede. Vi sad på en udendørs scene, og pludselig kom der en fugl flyvende lavt hen over hoved på os alle. Sådan blev hver ny fugleart (blandt andet papegøjer, ugler og ørne) præsenteret. Også en super oplevelse.
Efter fugleshowet gik vi videre til en præsentation af deres wombat og koalabjørne, som er i famile med hinanden ( begge er udrydningstruet). Utrolige dyr. En wombat der er på størrelse med en mindre fed gris (ikke en pattegris) og har endnu kortere ben, kan løbe op til 41 km i timen og hoppe over 1 meter. Den er ikke bange for noget, og man skal ikke komme på tværs af den.
Koalaen kan hele dens liv side i det samme træ og udelukkende spise eucalyptus. Tænk at sidde 40 år i det samme træ og kun spise blade. Zzzzzz hvilket den også gør det meste af tiden.
Efter denne præsentation var der krokodille show. Der blev fortalt om krokodiller, og vi så hvordan de blev fodret. Et ok show, men nu har vi efterhånden set nok til krokodiller.
Inden vi spiste frokost var vi alle inde og fodre kænguruer (minder lidt om at være inde hos gederne i Købehanvns Zoo), bortset fra at man alligevel var lidt mere på vagt, da vi jo ikke ved hvordan de reagerer. En rigtig sjov oplevelse.
Efter frokost skulle Lars lige have taget et billede med en stor python. Nikoline ville ikke med på billedet, men Emilie ville gerne, hvilket hun fik lov til. Nikoline skiftede mening, da billedet var taget, og ville også gerne holde en slange. Det blev så til et billede af pigerne sammen med en lille slange. Alle syntes de var utrolig modige, og de fik klapsalver med på vejen, da billedet var taget.
Hvis man nogen sinde kommer på disse kanter, er det absolut værd at tage forbi denne zoo. Som sagt ikke så mange dyr men utrolig gode og dygtige dyrepasser, der meget gerne vil fortælle om dyrene. Desuden er der også rigtig hyggeligt med mange træer og grønne områder.
Alt i alt en rigtig god tur for os alle.
Efter besøget i zoo ville vi tage på stranden for at bede. I nærheden ligger Trinity beach, som skulle være rigtig lækker. desværre var den lukket, da der var set krokodiller og stingers. Vi fandt ud af, at det også var en strand er blev besøgt af hajer, - så her skulle/skal vi IKKE bade.
Vi er nu tilbage på den samme campingplads, som vi forlader i morgen, hvor vi skal besøge en opalmine.
Hej hej.
torsdag den 25. oktober 2007
Så har vi fået vores camper
Den 24.10.07 fik vi pakket sammen og taget afsked med Port Douglas. Vi blev hentet af en hjemmefra forudbetalt taxa, som skulle sætte os af i Cairns by. Herfra skulle vi selv sørge for en taxa ud til Kea Campers hovedkontor, der også ligger i Cairns by.
Pigerne glædede sig vildt, til at vi skulle have vores egen camper, så humøret var højt, da vi endelig kom til Keas hovedkontor.
Ungerne bestemte straks, at de skulle sove oven over førerkabinen, som selvfølgelig har den største madras. Vi (Lars og Heidi) måtte så tage os til takke med lidt tættere samvær.
Da vi kørte fra Keas hovedkontor, var det med en meget koncentreret Lars, der skulle sørge for at køre i den rigtige side, svinge over i den rigtige vognbane når vi drejede eller kørte i rundkørsler. Man kan vist roligt sige, at Lars fik kam til sit hår, da der er temmelig mange rundkørsler, her hvor vi er nu.
Vi valgte at køre små 25 km op nordpå fra Cairns (Port Douglas ligger 65 km nord for Cairns), da der stadig er nogle ting i området, vi god vil se. Vi skal i morgen besøge Cairns Zoo, da ungerne her har mulighed for at fodre kængururer og holde koalaer, da Cairns Zoo's speciale er koalaer. Herefter vil vi køre lidt ind i landet, hvor vi blandt andet skal besøge en opalmine.
Nå, inden vi kom til vores campingplads, skulle vi lige handle lidt ind. 10 minutter fra campingpladsen lå der et kæmpe center, hvor vi fik spist lidt sen frokost (kl. 15.00), og ellers set på butikker og handlet ind.
Ungerne fik øje på de kæreste hundehvalpe i en dyrehandel, og mente sagtens, at vi kunne købe en, som kunne følge med på vores tur rundt i Australien. Et nej til dette faldt absolut ikke i god jord - de var også virkelig kære.
Da vi kom ud fra centeret, var der gået nogle timer, og efterhånden var det begyndt at blive mørkt. Vi havde problemer med at finde campingpladsen, og var ved at blive lidt nervøse over at skulle køre rundt i mørke i et monster af en camper. Heldigvis fandt vi en anden campingplads på vores tur rundt, som viste sig at være rigtig god, så her besluttede vi at blive, og lade den anden campingplads gå i glemmebogen.
Efter lidt sen aftensmad faldt vi alle omkuld, og fik sove rigtig godt. Da klokken var 08.00 vågnede vi alle og var friske og fik lidt morgenmad. Vi syntes godt nok, der var noget stille på campinpladsen, men troede bare at folk sov lidt længe, indtil vi finder ud af, at klokken kun var 06.00................
Dagen i dag står på afslapning, poolbadning, mere afslapning og måske en gåtur. Nu må vi se.
Forresten er det ikke en god ide at lave pomfritter i en mikrobølgeovn uden grill - bvadr.....
Også en tak for de mange indlæg fra jer alle, det er skønt at høre fra jer, og vi glæder os altid til at se, om der er kommet nogle indlæg fra jer - TAK.
Farvel for nu.
Pigerne glædede sig vildt, til at vi skulle have vores egen camper, så humøret var højt, da vi endelig kom til Keas hovedkontor.
Ungerne bestemte straks, at de skulle sove oven over førerkabinen, som selvfølgelig har den største madras. Vi (Lars og Heidi) måtte så tage os til takke med lidt tættere samvær.
Da vi kørte fra Keas hovedkontor, var det med en meget koncentreret Lars, der skulle sørge for at køre i den rigtige side, svinge over i den rigtige vognbane når vi drejede eller kørte i rundkørsler. Man kan vist roligt sige, at Lars fik kam til sit hår, da der er temmelig mange rundkørsler, her hvor vi er nu.
Vi valgte at køre små 25 km op nordpå fra Cairns (Port Douglas ligger 65 km nord for Cairns), da der stadig er nogle ting i området, vi god vil se. Vi skal i morgen besøge Cairns Zoo, da ungerne her har mulighed for at fodre kængururer og holde koalaer, da Cairns Zoo's speciale er koalaer. Herefter vil vi køre lidt ind i landet, hvor vi blandt andet skal besøge en opalmine.
Nå, inden vi kom til vores campingplads, skulle vi lige handle lidt ind. 10 minutter fra campingpladsen lå der et kæmpe center, hvor vi fik spist lidt sen frokost (kl. 15.00), og ellers set på butikker og handlet ind.
Ungerne fik øje på de kæreste hundehvalpe i en dyrehandel, og mente sagtens, at vi kunne købe en, som kunne følge med på vores tur rundt i Australien. Et nej til dette faldt absolut ikke i god jord - de var også virkelig kære.
Da vi kom ud fra centeret, var der gået nogle timer, og efterhånden var det begyndt at blive mørkt. Vi havde problemer med at finde campingpladsen, og var ved at blive lidt nervøse over at skulle køre rundt i mørke i et monster af en camper. Heldigvis fandt vi en anden campingplads på vores tur rundt, som viste sig at være rigtig god, så her besluttede vi at blive, og lade den anden campingplads gå i glemmebogen.
Efter lidt sen aftensmad faldt vi alle omkuld, og fik sove rigtig godt. Da klokken var 08.00 vågnede vi alle og var friske og fik lidt morgenmad. Vi syntes godt nok, der var noget stille på campinpladsen, men troede bare at folk sov lidt længe, indtil vi finder ud af, at klokken kun var 06.00................
Dagen i dag står på afslapning, poolbadning, mere afslapning og måske en gåtur. Nu må vi se.
Forresten er det ikke en god ide at lave pomfritter i en mikrobølgeovn uden grill - bvadr.....
Også en tak for de mange indlæg fra jer alle, det er skønt at høre fra jer, og vi glæder os altid til at se, om der er kommet nogle indlæg fra jer - TAK.
Farvel for nu.
tirsdag den 23. oktober 2007
Mossman, Daintree og Cape Tribulation
Mossman, Daintree og Cape Tribulation
I går var en dag, hvor vi stort set intet fortog os. Efter morgenmaden tog vi alle en tur i poolen, herefter lå Heidi de næste par timer på sengen og læste, mens Lars og ungerne gik ud for at handle ind til aftensmaden, og købe nogle halskæder med krokodilletænder til pigerne.
Da de kom tilbage, slappede vi alle endnu mere af, og først sent på eftermiddagen gik vi en tur i byen, og fik os en is. Efter aftensmaden fik pigerne lov til at se resten af "De fem", hvorefter vi alle gik i seng.
I dag stod den på guidet tur til Mosmann, Daintree og Cape Tribulation.
Ud gennem landskabet til vores første stop, fik vi set en masse sukkerrørsplantager. I dette område var der tidligere guldgravere, men da de havde fundet, hvad der var at finde, skulle de finde på noget nyt for at overleve. De begyndte at fælde regnskoven, og grundet den næringsrige jord, var sukkerrørsdyrkning en rigtig god forretning.
Første stop var Daintree, som er en tropisk regnskov. Her er flere meter høje træer med snylteplanter, og det er ikke meget sol, der kommer igennem trækronerne. For ikke at ødelægge skoven, som grundet sukkerrørsdyrkning er blevet væsentligt mindsket, er der lavet en form for gangbro rundt i skoven. Dette betyder, at man ikke ser så mange dyr (edderkopper, slanger, firben og fugle) som hvis man selv kunne bevæge sig rundt.
Vi var dog så heldige at se en fugl kaldet en cassowary, der er på størrelse med en påfugl. Den er ikke set i denne del af skoven de sidste 2 måneder, og vi var så heldige at se den sammen med en unge. Desværre fik vi ikke taget et rigtig godt foto af den, da den hurtigt forsvandt igen.
Fuglen er truet, da dens leveområder er blevet fjernet, og samtidig har den også været offer for løse hunde. Man advarer dog mennesker om at komme for tæt på den, da den kan angribe mennesker, hvis den føler sig truet.
Næste stop var Cape Tribulation, som er det sted hvor regnskoven møder Great Barrier Reef. 40 km nord fra stranden gik Captain James Cook’s skib (ham der "opdagede" Australien, og lagde det -under det britiske herredømme) på grund på revet. Han navngav stedet Cape Tribulation, som betyder trængslernes pynt.
Det er et utrolig smukt område med regnskov, palmer, hvidt sand og Great Barrier Reef kun en håndsrækning ude i havet. Desværre er der også mange stingers (en slags brandmænd med meget lange fangarme, der går helt ind til strandbredden), hvorfor man på det kraftigste advarer at bade der, da de er meget farlige – øv..øv.
Herefter Kørte vi kun i et par minutter, hvorefter vi gjorde hold ved en å med spejlblankt vand. Her spiste vi frokost – BBQ (Steak, pølser, fisk, salater, brød og frugt – smagte super godt).
3. stop var ved krokodillefloden, hvor vi skulle ud og sejle. Her er der meget store saltvandskrokodiller, og vi fik set 3 stks. Den ene var omkring 5 meter lang, men den lå meget stille, da den lå på en rede. Her var der god tid til at få et rigtig godt billede. Emilie var ikke så bage på denne bådtur som den forrige ved Kakadu.
Næste stop skyldtes pigerne. Vores guide (Ossi) som Nikoline fulgte i tykt og tyndt, syntes at pigerne skulle have en is. Ha stoppede ved en lille isfabrik, hvor vi fik smagt nylavet is med australske frugter i, som vi ikke har smagt før eller kender – dejligt.
Sidste stop på en lang dag var ved Mossmann, som også er en tropisk regnskov. Her gik vi en lille tur hen over en hængebro. På tilbagevejen til bussen fik vi øje på en ca. 1 meter lang slange men ikke større end en snog. Ifølge Ossi var der tale om en træslange??
Da vi kom hjem tog vi alle en tur i poolen og Lars gik ned i byen for at købe pizza.
I morgen skal vi have vores mobilhome, hvilket vi glæder os til.
Det har været skønt at bo på hotel, telt og lejlighed samt være på alle de planlagte ture, men nu glæder vi os til at være os selv og selv bestemme tempoet.
Vi ved ikke hvornår vi skriver igen, da vi jo har brug for adgang til internettet, man forhåbentligt bliver det inden længe.
Slut for nu.
I går var en dag, hvor vi stort set intet fortog os. Efter morgenmaden tog vi alle en tur i poolen, herefter lå Heidi de næste par timer på sengen og læste, mens Lars og ungerne gik ud for at handle ind til aftensmaden, og købe nogle halskæder med krokodilletænder til pigerne.
Da de kom tilbage, slappede vi alle endnu mere af, og først sent på eftermiddagen gik vi en tur i byen, og fik os en is. Efter aftensmaden fik pigerne lov til at se resten af "De fem", hvorefter vi alle gik i seng.
I dag stod den på guidet tur til Mosmann, Daintree og Cape Tribulation.
Ud gennem landskabet til vores første stop, fik vi set en masse sukkerrørsplantager. I dette område var der tidligere guldgravere, men da de havde fundet, hvad der var at finde, skulle de finde på noget nyt for at overleve. De begyndte at fælde regnskoven, og grundet den næringsrige jord, var sukkerrørsdyrkning en rigtig god forretning.
Første stop var Daintree, som er en tropisk regnskov. Her er flere meter høje træer med snylteplanter, og det er ikke meget sol, der kommer igennem trækronerne. For ikke at ødelægge skoven, som grundet sukkerrørsdyrkning er blevet væsentligt mindsket, er der lavet en form for gangbro rundt i skoven. Dette betyder, at man ikke ser så mange dyr (edderkopper, slanger, firben og fugle) som hvis man selv kunne bevæge sig rundt.
Vi var dog så heldige at se en fugl kaldet en cassowary, der er på størrelse med en påfugl. Den er ikke set i denne del af skoven de sidste 2 måneder, og vi var så heldige at se den sammen med en unge. Desværre fik vi ikke taget et rigtig godt foto af den, da den hurtigt forsvandt igen.
Fuglen er truet, da dens leveområder er blevet fjernet, og samtidig har den også været offer for løse hunde. Man advarer dog mennesker om at komme for tæt på den, da den kan angribe mennesker, hvis den føler sig truet.
Næste stop var Cape Tribulation, som er det sted hvor regnskoven møder Great Barrier Reef. 40 km nord fra stranden gik Captain James Cook’s skib (ham der "opdagede" Australien, og lagde det -under det britiske herredømme) på grund på revet. Han navngav stedet Cape Tribulation, som betyder trængslernes pynt.
Det er et utrolig smukt område med regnskov, palmer, hvidt sand og Great Barrier Reef kun en håndsrækning ude i havet. Desværre er der også mange stingers (en slags brandmænd med meget lange fangarme, der går helt ind til strandbredden), hvorfor man på det kraftigste advarer at bade der, da de er meget farlige – øv..øv.
Herefter Kørte vi kun i et par minutter, hvorefter vi gjorde hold ved en å med spejlblankt vand. Her spiste vi frokost – BBQ (Steak, pølser, fisk, salater, brød og frugt – smagte super godt).
3. stop var ved krokodillefloden, hvor vi skulle ud og sejle. Her er der meget store saltvandskrokodiller, og vi fik set 3 stks. Den ene var omkring 5 meter lang, men den lå meget stille, da den lå på en rede. Her var der god tid til at få et rigtig godt billede. Emilie var ikke så bage på denne bådtur som den forrige ved Kakadu.
Næste stop skyldtes pigerne. Vores guide (Ossi) som Nikoline fulgte i tykt og tyndt, syntes at pigerne skulle have en is. Ha stoppede ved en lille isfabrik, hvor vi fik smagt nylavet is med australske frugter i, som vi ikke har smagt før eller kender – dejligt.
Sidste stop på en lang dag var ved Mossmann, som også er en tropisk regnskov. Her gik vi en lille tur hen over en hængebro. På tilbagevejen til bussen fik vi øje på en ca. 1 meter lang slange men ikke større end en snog. Ifølge Ossi var der tale om en træslange??
Da vi kom hjem tog vi alle en tur i poolen og Lars gik ned i byen for at købe pizza.
I morgen skal vi have vores mobilhome, hvilket vi glæder os til.
Det har været skønt at bo på hotel, telt og lejlighed samt være på alle de planlagte ture, men nu glæder vi os til at være os selv og selv bestemme tempoet.
Vi ved ikke hvornår vi skriver igen, da vi jo har brug for adgang til internettet, man forhåbentligt bliver det inden længe.
Slut for nu.
søndag den 21. oktober 2007
Port Douglas og baadtur til Low Island
Port Douglas ankomst (dag 1) og bådtur til Low Island (dag 2)
Først et STORT TILLYKKE MED kusine ALBERTE!!!!
Efter en flyvetur hvor vi alle var trætte, og Nikoline fik en lille lur, stod der en mand klar til at hente os og køre os til Port Douglas, hvor alle fik en lur undtagen Heidi.
Vi var alle vildt trætte ved ankomsten til vores super fede lejlighed, som skal være vore hjem de næste fire dage, men ungerne vågnede hurtigt op, da de så de 2 pools og spa. Så vi fik pakket ud og handlet ind, hvor vi i køen støtte på en dansker, der var flyttet herned i 1981, og vi skulle endelige ringe, når vi kom til Melbourne, så vi kunne besøge dem. Derefter gik Lars og ungerne ned og badede, så Heidi kunne få lidt fred og få sovet en smule. Efter badningen fik også Lars og ungerne en lur. Vi skulle også lige ned og købe en UV badetrøje til pigerne, da vi skulle og snorkle i morgen. Vi fik et bad, og så skulle vi (Heidi) lave aftensmad. Dejlige bøffer med kartoffelmos og majskolber. Efter opvask stod den på en DVD med "De fem" og hygge, inden vi gik i seng.
Pigerne sov fantastisk men Heidi og Lars skulle lige vende sig til alle de nye dyrelyde. Op kl. 6.00 til lækker morgenmad og så var der afhentning til Marinaen.
Der stod en lækker 50 fods katamaran klar med kaffe – Yes sir! Så sejlede vi af sted og fedt, fedt, fedt – vi var de eneste på nær et ældre ægtepar, måske pga. vejret, det var overskyet L . Lars blev søsyg på vej ud til Low Isles, hvorfra vi skulle dykke. På vej ind til øen sejlede vi i en lille båd med glasbund, og så ud over det fantastiske Great Barrier Reef, fisk og enorme havskildpadde. Havskildpadde kommer her hen og yngler, og er der indtil den bliver kønsmoden ca. 50 år…… Da vi ankom til øen var det på med svømmefødder, maske og snorkel og så af sted. Mille var lidt bange for at de store fisk ca. 30 cm. ville bide, så efter ca. 15 min. ville hun ind. Så det kom hun. Efter lidt tid gik Heidi ind med Nikoline og ud med Mille, imens Lars fik styret sine lyster, med store fisk, rev og en enkelt skildpadde. Nikoline blev "fan" af guide Michele, som hun gik en tur med, mens Heidi fik overtalt Mille til at komme en tur ud i vandet, og som efterfølgende ikke var til at få op af vandet igen. Lars tog en tur langt ud med Mille, da Nikoline helst ville sidde hos hendes nye idol. Hun kunne dog ikke helt undvære vandet og tog nogle ture alligevel.
Så var det ud til den store båd igen, få lidt frokost og fodre de MEGET store fisk ca. 80 x 80 cm og Long Tongs (en lang tynd fisk) på ca. 1 meter lange samt en enkelt haj. Vi sprang alle lidt nervøse i ….Og så hjem igen, hvor Nikoline faldt i søvn hos Lars, mens Mille og Heidi lå på maven helt ude foran (stævnen eller hva’ f….det nu hedder), hvor de blev godt våde, så vi gik alle om bagi, hvor Milles kasket røg i vandet øv øv.
Da vi kom hjem til lejligheden (som ligger i et utroligt flot og rent kompleks med tæpper på de udvendige gange, ligger der en kæmpe bille lige foran vores dør. Ungerne syntes den var vild klam, men var vist også lidt fascineret af den.
Nu har vi lige handlet ind til aftensmaden – kyllingebryst med majskolber og pomfritter... Der er kun en mikrobølgeovn og 2 kogeplader, og selvfølgelig har vi købt pomfritter, kan disse laves i en mikrobølgeovn……….? – svar følger senere.
Så er det slut for denne gang efter endnu nogle oplevelsesrige dage.
Først et STORT TILLYKKE MED kusine ALBERTE!!!!
Efter en flyvetur hvor vi alle var trætte, og Nikoline fik en lille lur, stod der en mand klar til at hente os og køre os til Port Douglas, hvor alle fik en lur undtagen Heidi.
Vi var alle vildt trætte ved ankomsten til vores super fede lejlighed, som skal være vore hjem de næste fire dage, men ungerne vågnede hurtigt op, da de så de 2 pools og spa. Så vi fik pakket ud og handlet ind, hvor vi i køen støtte på en dansker, der var flyttet herned i 1981, og vi skulle endelige ringe, når vi kom til Melbourne, så vi kunne besøge dem. Derefter gik Lars og ungerne ned og badede, så Heidi kunne få lidt fred og få sovet en smule. Efter badningen fik også Lars og ungerne en lur. Vi skulle også lige ned og købe en UV badetrøje til pigerne, da vi skulle og snorkle i morgen. Vi fik et bad, og så skulle vi (Heidi) lave aftensmad. Dejlige bøffer med kartoffelmos og majskolber. Efter opvask stod den på en DVD med "De fem" og hygge, inden vi gik i seng.
Pigerne sov fantastisk men Heidi og Lars skulle lige vende sig til alle de nye dyrelyde. Op kl. 6.00 til lækker morgenmad og så var der afhentning til Marinaen.
Der stod en lækker 50 fods katamaran klar med kaffe – Yes sir! Så sejlede vi af sted og fedt, fedt, fedt – vi var de eneste på nær et ældre ægtepar, måske pga. vejret, det var overskyet L . Lars blev søsyg på vej ud til Low Isles, hvorfra vi skulle dykke. På vej ind til øen sejlede vi i en lille båd med glasbund, og så ud over det fantastiske Great Barrier Reef, fisk og enorme havskildpadde. Havskildpadde kommer her hen og yngler, og er der indtil den bliver kønsmoden ca. 50 år…… Da vi ankom til øen var det på med svømmefødder, maske og snorkel og så af sted. Mille var lidt bange for at de store fisk ca. 30 cm. ville bide, så efter ca. 15 min. ville hun ind. Så det kom hun. Efter lidt tid gik Heidi ind med Nikoline og ud med Mille, imens Lars fik styret sine lyster, med store fisk, rev og en enkelt skildpadde. Nikoline blev "fan" af guide Michele, som hun gik en tur med, mens Heidi fik overtalt Mille til at komme en tur ud i vandet, og som efterfølgende ikke var til at få op af vandet igen. Lars tog en tur langt ud med Mille, da Nikoline helst ville sidde hos hendes nye idol. Hun kunne dog ikke helt undvære vandet og tog nogle ture alligevel.
Så var det ud til den store båd igen, få lidt frokost og fodre de MEGET store fisk ca. 80 x 80 cm og Long Tongs (en lang tynd fisk) på ca. 1 meter lange samt en enkelt haj. Vi sprang alle lidt nervøse i ….Og så hjem igen, hvor Nikoline faldt i søvn hos Lars, mens Mille og Heidi lå på maven helt ude foran (stævnen eller hva’ f….det nu hedder), hvor de blev godt våde, så vi gik alle om bagi, hvor Milles kasket røg i vandet øv øv.
Da vi kom hjem til lejligheden (som ligger i et utroligt flot og rent kompleks med tæpper på de udvendige gange, ligger der en kæmpe bille lige foran vores dør. Ungerne syntes den var vild klam, men var vist også lidt fascineret af den.
Nu har vi lige handlet ind til aftensmaden – kyllingebryst med majskolber og pomfritter... Der er kun en mikrobølgeovn og 2 kogeplader, og selvfølgelig har vi købt pomfritter, kan disse laves i en mikrobølgeovn……….? – svar følger senere.
Så er det slut for denne gang efter endnu nogle oplevelsesrige dage.
fredag den 19. oktober 2007
Darwin og Kakadu
Inden du/I går i gang med at læse dette indlæg, skal vi advare om, at det er en meget lang tekst, for vi har oplevet så mange enestående ting på denne tur.
Sæt jer til rette med en kop kaffe eller lignende og måske en god cigar.
Vi skulle tidligt af sted på vores 3-dags safari til Kakadu Nationalpark. Op kl. 05.30, morgenmad kl. 06.00 og kl. 07.00 blev vi hentet i en 20 personers minibus af en fyr ved navn Juuie på omkring 30 år.
Hans viden om Australien, dets historie og selvfølgelig Kakadu var enorm, og han var under hele turen en fantastisk guide.
Aftenen før afgang havde vi snakket med en anden dansk familie, der lige som os skulle med på turen. Familien bestod af 2 voksne (Maja og Dennis på omkring 35) og Camilla på 11 og Daniel på 8. Vi fik sat os sammen i bussen, og ungerne såvel som de voksne faldt hurtigt i hak, og vi brugte meget tid sammen på hele turen, og har også aftalt at mødes, når vi køre rundt i autocamper. De kører nemlig modsat os.
Første stop på turen var ved en billabong (en form for en flod/sø) kaldet Carrobooree billabong. Her skulle vi med en båd ud og se på saltvandskrokodiller, fugle og åkander. Da vi blev sat i båden, fik vi strenge ordre om, at det var absolut forbudt at læne sig ud ad båden med nogen som helst kropsdel eller rejse sig op i båden, da båden derved kunne kæntre. Hvis man gjorde noget af ovenstående, ville der være stor sandsynlighed for at blive ædt af en krokodille, da denne billabong havde Australiens største bestand af saltvandskrokodiller. Vi fortalte dette til børnene, så Emilie var rædselsslagen under hele turen, for hun var sikker på, at båden ville synke, og at vi ville blive spist af krokodillerne. Nikoline skulle selvfølgelig prøve at rejse sig op.
Det var ikke overdrevet, at der var mange krokodiller. Jeg tror, vi så over 30-40 krokodiller på en tur på under 1 time. Lars fik filmet - i bedste Steve Irwin stil – en krokodille der ”sprang” op af vandet og spiste en fugl, der stod i vandkanten. Manden der sejlede båden, bad Lars om at maile ham sekvensen på film, da det ikke var mange forundt at få filmet dette. I andre kan se den, når vi kommer hjem.
På turen blev der også fortalt om dyrelivet et sådan sted. Blandt andet fortalte han, at fuglene aldrig blev særlig gamle, da alle dyr i nærheden af denne billabong før eller siden ville blive ædt. Vi fik dog set en del fugle og de smukkeste åkander/lotusblomster.
Sikkert i land fortsatte turen mod Jabiru, hvor vi skulle overnatte. Vi skulle sove i en slags telte/hytter med tykt myggenet på siderne, tyk teltdug på taget og fast bund bestående af træplader. Der var også toiletter og bad, så helt primitivt var det ikke.. Efter at have lagt bagagen i vores telte, skulle vi ud til et sted kaldet Ubirr Rock, for at se eksempler på hulemalerier/klippemalerier lavet af aboriginals. Nogle af malerierne var flere tusind år gamle, og viste deres historie, hverdagsliv og dyrelivet omkring dem.
Vi kravlede op på det højeste sted, og fik mulighed for at se solnedgangen over Ubirr og Kakadu. Stedet her er også det sted, hvor en del af Crocodile Dundee er filmet. Det var utrolig smukt.
Vi nåede lige ned af klippen, inden det blev fuldstændig mørkt.
Da vi kom tilbage til lejren, skulle vi i gang med aftensmaden bestående af fisk og ris. Først omkring kl. 20.30 begyndte vi at spise, men ungerne klarede det fantastisk, og gik lidt rundt i mørket, selv om både Lars og jeg ikke var helt trykke ved det, da der var dingoer i nærheden.. Hurtigt efter aftensmaden gik vi i seng. Lars og Nikoline sov sammen og Heidi og Emilie. Det var en nat fuld af alverdens ukendte og til tider uhyggelige lyde. Frøer, cikader, dingoer, firben og alt muligt andet. Det var ret spooky, og specielt Heidi fik ikke sovet ret meget.
Kl. 05.45 skulle vi op igen, for på 2. dagen skulle vi igen køre omkring 500 km for at komme til byen Kathrine.
Første stop på turen derned var ved Yellow Water Wetlands. Dette sted er en del af South Alligator River. Her kan man gå på en indhegnet stig (grundet saltvandskrokodiller) og se på naturen. Vi fik set flere forskellige fugle blandt andet store ørne. Juuie fortalte, hvad de forskellige dyr, planter og træer kunne bruges til. Han fik blandt andet Lars til at spise numsen af en grøn myre (på størrelse med de danske skovmyrer), da denne smagte af lime/citron, hvilket Lars bekræftede.
Vi besøgte også et kulturelt center (museum) der handlede om aboriginal-kulturen. Meget spændende at læse om deres historie, og de hvordan de levede/lever.
På vores videre tur stoppede vi ved et kæmpe termitbo. Det var måske 4 m højt og ifølge Juuie var det omkring 80 år gammelt og stadig produktivt. På hele vores tur gennem nationalparken så vi tusindvis af disse bo, der skyder op alle steder i forskellige forme og størrelser. Et bo har kun en dronning i boet levetid. Det vil sige, at ved det store bo hvor vi stoppede, var der en dronning på omkring 80 år, der stadig lægger æg. Her er der ikke noget med at have hovedpine, for så dør hele kolonien.
40 km før næste stop kørte vi væk fra main road og ud på en tur, hvor vi alle blev rystet fuldstændig igennem. 40 km kørte vi på disse røde grusveje, der er fuldstændig bølgede med omkring 80 km i timen. (Forestil jer en mariehøne der køre på bølgepap på den bølgede side - dens prikker ville falde af.). MEN det var skide skægt, og ungerne skreg af grin.
Efter de 40 km endte vejen i en lille grøn oase. Vi havde fået besked på at medbringe badetøj, for her skulle vi ud og bade. Da vi gik 30 m gennem noget krat/buskads kom vi til noget der minder om ”den blå lagune”. Det var helt fantastisk smukt. En lille sø (ca. 2 fodboldbaner) omkranset af klipper, palmer og med en lille sandstrand. Vores selskab (altså 20 personer) var her alene. Her skulle vi bade, og vi havde alle badetøjet på, og var parate til at hoppe i. Heidi få dog øje på et skilt hvor der med store røde bogstaver står DANGER. Neden under står der, at der er ferskvandskrokodiller (spiser ikke mennesker, men kan godt finde på at angribe) og at saltvandskrokodiller i den tørre periode (som vi er i nu) godt kan finde på at besøge søen. Badning på eget ansvar.
Lars og ungerne får besked på at droppe baderiet, men er allerede sprunget i vandet, og selv moder må overgive sig til vandet på trods af skiltet, det var simpelthen for fantastisk til, at det kun var krokodiller der skulle bade der.
Efter badning skulle vi spise frokost, hvilket dog var noget af en prøvelse. Der var fluer alle steder. Hvis du åbnede munden forsøgte de at kravle derind, holdte man sig ikke for næsen kravlede de derind – føj, føj og atter føj. Efter en kort frokost grundet fluerne gik turen videre mod Kathrine, hvor vi skulle overnatte på en campingplads magen til den forrige og i samme slags telte.
Inden vi kom til campingpladsen kørte vi ud til en anden oase for at bede. Der var 2 en oppe og en nede. Den der var nede var også smuk, men ikke lige så fantastisk som den første. Mens Maja og jeg blev nede med børnene, klatrede resten af selskabet op på toppen af en klippe, hvor der var en mindre sø med et vandfald, hvor de kunne bade. Ifølge Lars var dette det smukkeste sted han havde været. Surt ikke at få det set, men mændene fik sig en rigtig hyggelig tur sammen med Juuie, der igen kunne hive blade af buskene og fortælle hvilke blade man kunne bruges som sæbe, og hvilke man kunne bruges som lotion. Da vi ankommer til campingpladsen er der wallabies (små kænguruer) alle steder, og ungerne løber rundt efter dem. De finder også kæmpe tudser, der er ca. 30 cm lange (kun kroppen og ikke benene). De får dg besked på ikke at røre dem, da de er meget giftige.
Ved solnedgang laver vi bål, hvor vi skal stege kartofler på, som vi skal spise til vores kyllingeret. Mens vi starter bålet kommer der flagemuse og flyvende hunde (kæmpe flagermus på ca. 90 cm i vingefang) og sætter sig i træet over bålet. Fantastisk men også lidt skræmmende.
Efter maden render ungerne atter rundt omkring teltet, og får besked på at blive i nærheden, da der cirka 20 meter væk er en å, hvor der lever ferskvandskrokodiller.
Utrolig at man bliver mindre og mindre nervøs for, at ungerne skal komme galt af sted. Man er allerede ved at vende sig til, at der er en masse farlige dyr, men at vi også skal kunne være der, og at ungerne skal kunne lege rundt, uden at man er nervøs hvert sekund.
Denne nat sov i alle meget bedre, men lydende havde ændret sig en del. Nu var det primært tudser, cikader, wallabies og baskende flagermus man kunne høre.
Efter maden sad vi alle og snakkede og omkring kl. 22.30 gik vi i seng, da vi igen skulle tidligt op.
Efter morgenmaden og et dejligt brusebad gik turen videre til Katherine River, hvor vi skulle på en anden bådtur. Her skulle vi sejle på en flod der ligger i en kløft og som består af 13 dele. De første 4 dele har en længde på ca. 17 km. Vi skulle kun sejle på de 2 første dele.
Kløften var på nuværende tidspunkt op til 20 meter dyb, og i den våde del af året er hele kløften oversvømmet (dette kun grundet regnfald).
I dette område er der også et rigt dyreliv inklusiv krokodiller, og på klipperne har aboriginals også malet. Dette var også en utrolig smuk tur.
Efter bådturen kørte vi tilbage til campingpladsen, hvor vi lavet BBQ til frokost.
Efter frokost skulle vi til at begive os hjem, men inden vi kørte ud af byen syntes Juuie, at vi også skulle se et sted som normalt kun besøges af australier. Hot springs bubble spa er en lille å med krystalklart vand og et lille vandfald, hvor vi igen kunne bade. Åen var cirka 5 m bred, men mindede meget om et eksotisk spabad.
Efter svømmeturen begyndte vi vores hjemtur, og ungerne avr også kun lige kommet ind i bussen før end de faldt i søvn. Det var først lige inden Darwin at de slog øjnene op igen, da var klokken 19.00, og vi havde på de 3 dagekørt omkring 1500 km, og kun set en lille del af Australien. Sikke et kæmpe land.
En fantastisk tur som alle der komme til dette område skal prøve. Det er tidligt op hver dag, meget sen aftensmad for specielt ungerne, en masse ukendte lyde, krokodiller, dingoer og wallabie i det fri, primitivt (uden dog at være ekstremt) men alligevel en af de største oplevelser man kan tænke sig. Prøv det………prøv det.
Efter ankomst til hotellet tog vi direkte en tur i poolen og fik derefter noget at spise fra pool - restauranten. Herefter var det på hovedet i seng.
I morges vågnede vi alle omkring kl. 08.30 efter en dejlig nats søvn, friske og veludhvilet for en kort stund.
Efter morgenmad gik vi en tur rundt i byen og så på butikker. Vi havde ikke den store lyst til at gå på byens museum, der ellers skulle være rigtig godt. Det beskriver blandt andet meget om 2. Verdenskrig, hvor Darwin blev bombet af Japanerne. og om hvordan 80 % af byen blev udslettet af en orkan i 1976.
Vi var alle stadig trætte, så vi valgte at tage tilbage til hotellets pools, hvor vi fik badet og pakket vores sager sammen, da vi i morgen skal af sted til Cairns kl. 04.15.
Ved poolen skete der et lille uheld. Nikoline kom løbende hen til børnepoolen, hvor Emilie stod på kanten. Nikoline glider og falder ind over Emilie, der ryger ned i vandet. Emilie er uskadt, men Nikoline slår armhulen og halsen/hagen mod poolkanten og trappen og får en masse hudafskrabninger og en flænge under hagen lige ved halspulsåren. Vi har dog selv vurderet, at det ikke er nødvendigt at hun bliver syet, men vi er nødt til at holde øje med hende hele aftenen/natten grundet evt. hjernerystelse. Hvad kan man lære af dette. Løb aldrig ved pools. Det kunne have gået grueligt galt.
Nu går turen til Cairns, hvor nye eventyr og oplevelser venter.
Vi ses. Håber ikke du/I faldt i søvn.
Sæt jer til rette med en kop kaffe eller lignende og måske en god cigar.
Vi skulle tidligt af sted på vores 3-dags safari til Kakadu Nationalpark. Op kl. 05.30, morgenmad kl. 06.00 og kl. 07.00 blev vi hentet i en 20 personers minibus af en fyr ved navn Juuie på omkring 30 år.
Hans viden om Australien, dets historie og selvfølgelig Kakadu var enorm, og han var under hele turen en fantastisk guide.
Aftenen før afgang havde vi snakket med en anden dansk familie, der lige som os skulle med på turen. Familien bestod af 2 voksne (Maja og Dennis på omkring 35) og Camilla på 11 og Daniel på 8. Vi fik sat os sammen i bussen, og ungerne såvel som de voksne faldt hurtigt i hak, og vi brugte meget tid sammen på hele turen, og har også aftalt at mødes, når vi køre rundt i autocamper. De kører nemlig modsat os.
Første stop på turen var ved en billabong (en form for en flod/sø) kaldet Carrobooree billabong. Her skulle vi med en båd ud og se på saltvandskrokodiller, fugle og åkander. Da vi blev sat i båden, fik vi strenge ordre om, at det var absolut forbudt at læne sig ud ad båden med nogen som helst kropsdel eller rejse sig op i båden, da båden derved kunne kæntre. Hvis man gjorde noget af ovenstående, ville der være stor sandsynlighed for at blive ædt af en krokodille, da denne billabong havde Australiens største bestand af saltvandskrokodiller. Vi fortalte dette til børnene, så Emilie var rædselsslagen under hele turen, for hun var sikker på, at båden ville synke, og at vi ville blive spist af krokodillerne. Nikoline skulle selvfølgelig prøve at rejse sig op.
Det var ikke overdrevet, at der var mange krokodiller. Jeg tror, vi så over 30-40 krokodiller på en tur på under 1 time. Lars fik filmet - i bedste Steve Irwin stil – en krokodille der ”sprang” op af vandet og spiste en fugl, der stod i vandkanten. Manden der sejlede båden, bad Lars om at maile ham sekvensen på film, da det ikke var mange forundt at få filmet dette. I andre kan se den, når vi kommer hjem.
På turen blev der også fortalt om dyrelivet et sådan sted. Blandt andet fortalte han, at fuglene aldrig blev særlig gamle, da alle dyr i nærheden af denne billabong før eller siden ville blive ædt. Vi fik dog set en del fugle og de smukkeste åkander/lotusblomster.
Sikkert i land fortsatte turen mod Jabiru, hvor vi skulle overnatte. Vi skulle sove i en slags telte/hytter med tykt myggenet på siderne, tyk teltdug på taget og fast bund bestående af træplader. Der var også toiletter og bad, så helt primitivt var det ikke.. Efter at have lagt bagagen i vores telte, skulle vi ud til et sted kaldet Ubirr Rock, for at se eksempler på hulemalerier/klippemalerier lavet af aboriginals. Nogle af malerierne var flere tusind år gamle, og viste deres historie, hverdagsliv og dyrelivet omkring dem.
Vi kravlede op på det højeste sted, og fik mulighed for at se solnedgangen over Ubirr og Kakadu. Stedet her er også det sted, hvor en del af Crocodile Dundee er filmet. Det var utrolig smukt.
Vi nåede lige ned af klippen, inden det blev fuldstændig mørkt.
Da vi kom tilbage til lejren, skulle vi i gang med aftensmaden bestående af fisk og ris. Først omkring kl. 20.30 begyndte vi at spise, men ungerne klarede det fantastisk, og gik lidt rundt i mørket, selv om både Lars og jeg ikke var helt trykke ved det, da der var dingoer i nærheden.. Hurtigt efter aftensmaden gik vi i seng. Lars og Nikoline sov sammen og Heidi og Emilie. Det var en nat fuld af alverdens ukendte og til tider uhyggelige lyde. Frøer, cikader, dingoer, firben og alt muligt andet. Det var ret spooky, og specielt Heidi fik ikke sovet ret meget.
Kl. 05.45 skulle vi op igen, for på 2. dagen skulle vi igen køre omkring 500 km for at komme til byen Kathrine.
Første stop på turen derned var ved Yellow Water Wetlands. Dette sted er en del af South Alligator River. Her kan man gå på en indhegnet stig (grundet saltvandskrokodiller) og se på naturen. Vi fik set flere forskellige fugle blandt andet store ørne. Juuie fortalte, hvad de forskellige dyr, planter og træer kunne bruges til. Han fik blandt andet Lars til at spise numsen af en grøn myre (på størrelse med de danske skovmyrer), da denne smagte af lime/citron, hvilket Lars bekræftede.
Vi besøgte også et kulturelt center (museum) der handlede om aboriginal-kulturen. Meget spændende at læse om deres historie, og de hvordan de levede/lever.
På vores videre tur stoppede vi ved et kæmpe termitbo. Det var måske 4 m højt og ifølge Juuie var det omkring 80 år gammelt og stadig produktivt. På hele vores tur gennem nationalparken så vi tusindvis af disse bo, der skyder op alle steder i forskellige forme og størrelser. Et bo har kun en dronning i boet levetid. Det vil sige, at ved det store bo hvor vi stoppede, var der en dronning på omkring 80 år, der stadig lægger æg. Her er der ikke noget med at have hovedpine, for så dør hele kolonien.
40 km før næste stop kørte vi væk fra main road og ud på en tur, hvor vi alle blev rystet fuldstændig igennem. 40 km kørte vi på disse røde grusveje, der er fuldstændig bølgede med omkring 80 km i timen. (Forestil jer en mariehøne der køre på bølgepap på den bølgede side - dens prikker ville falde af.). MEN det var skide skægt, og ungerne skreg af grin.
Efter de 40 km endte vejen i en lille grøn oase. Vi havde fået besked på at medbringe badetøj, for her skulle vi ud og bade. Da vi gik 30 m gennem noget krat/buskads kom vi til noget der minder om ”den blå lagune”. Det var helt fantastisk smukt. En lille sø (ca. 2 fodboldbaner) omkranset af klipper, palmer og med en lille sandstrand. Vores selskab (altså 20 personer) var her alene. Her skulle vi bade, og vi havde alle badetøjet på, og var parate til at hoppe i. Heidi få dog øje på et skilt hvor der med store røde bogstaver står DANGER. Neden under står der, at der er ferskvandskrokodiller (spiser ikke mennesker, men kan godt finde på at angribe) og at saltvandskrokodiller i den tørre periode (som vi er i nu) godt kan finde på at besøge søen. Badning på eget ansvar.
Lars og ungerne får besked på at droppe baderiet, men er allerede sprunget i vandet, og selv moder må overgive sig til vandet på trods af skiltet, det var simpelthen for fantastisk til, at det kun var krokodiller der skulle bade der.
Efter badning skulle vi spise frokost, hvilket dog var noget af en prøvelse. Der var fluer alle steder. Hvis du åbnede munden forsøgte de at kravle derind, holdte man sig ikke for næsen kravlede de derind – føj, føj og atter føj. Efter en kort frokost grundet fluerne gik turen videre mod Kathrine, hvor vi skulle overnatte på en campingplads magen til den forrige og i samme slags telte.
Inden vi kom til campingpladsen kørte vi ud til en anden oase for at bede. Der var 2 en oppe og en nede. Den der var nede var også smuk, men ikke lige så fantastisk som den første. Mens Maja og jeg blev nede med børnene, klatrede resten af selskabet op på toppen af en klippe, hvor der var en mindre sø med et vandfald, hvor de kunne bade. Ifølge Lars var dette det smukkeste sted han havde været. Surt ikke at få det set, men mændene fik sig en rigtig hyggelig tur sammen med Juuie, der igen kunne hive blade af buskene og fortælle hvilke blade man kunne bruges som sæbe, og hvilke man kunne bruges som lotion. Da vi ankommer til campingpladsen er der wallabies (små kænguruer) alle steder, og ungerne løber rundt efter dem. De finder også kæmpe tudser, der er ca. 30 cm lange (kun kroppen og ikke benene). De får dg besked på ikke at røre dem, da de er meget giftige.
Ved solnedgang laver vi bål, hvor vi skal stege kartofler på, som vi skal spise til vores kyllingeret. Mens vi starter bålet kommer der flagemuse og flyvende hunde (kæmpe flagermus på ca. 90 cm i vingefang) og sætter sig i træet over bålet. Fantastisk men også lidt skræmmende.
Efter maden render ungerne atter rundt omkring teltet, og får besked på at blive i nærheden, da der cirka 20 meter væk er en å, hvor der lever ferskvandskrokodiller.
Utrolig at man bliver mindre og mindre nervøs for, at ungerne skal komme galt af sted. Man er allerede ved at vende sig til, at der er en masse farlige dyr, men at vi også skal kunne være der, og at ungerne skal kunne lege rundt, uden at man er nervøs hvert sekund.
Denne nat sov i alle meget bedre, men lydende havde ændret sig en del. Nu var det primært tudser, cikader, wallabies og baskende flagermus man kunne høre.
Efter maden sad vi alle og snakkede og omkring kl. 22.30 gik vi i seng, da vi igen skulle tidligt op.
Efter morgenmaden og et dejligt brusebad gik turen videre til Katherine River, hvor vi skulle på en anden bådtur. Her skulle vi sejle på en flod der ligger i en kløft og som består af 13 dele. De første 4 dele har en længde på ca. 17 km. Vi skulle kun sejle på de 2 første dele.
Kløften var på nuværende tidspunkt op til 20 meter dyb, og i den våde del af året er hele kløften oversvømmet (dette kun grundet regnfald).
I dette område er der også et rigt dyreliv inklusiv krokodiller, og på klipperne har aboriginals også malet. Dette var også en utrolig smuk tur.
Efter bådturen kørte vi tilbage til campingpladsen, hvor vi lavet BBQ til frokost.
Efter frokost skulle vi til at begive os hjem, men inden vi kørte ud af byen syntes Juuie, at vi også skulle se et sted som normalt kun besøges af australier. Hot springs bubble spa er en lille å med krystalklart vand og et lille vandfald, hvor vi igen kunne bade. Åen var cirka 5 m bred, men mindede meget om et eksotisk spabad.
Efter svømmeturen begyndte vi vores hjemtur, og ungerne avr også kun lige kommet ind i bussen før end de faldt i søvn. Det var først lige inden Darwin at de slog øjnene op igen, da var klokken 19.00, og vi havde på de 3 dagekørt omkring 1500 km, og kun set en lille del af Australien. Sikke et kæmpe land.
En fantastisk tur som alle der komme til dette område skal prøve. Det er tidligt op hver dag, meget sen aftensmad for specielt ungerne, en masse ukendte lyde, krokodiller, dingoer og wallabie i det fri, primitivt (uden dog at være ekstremt) men alligevel en af de største oplevelser man kan tænke sig. Prøv det………prøv det.
Efter ankomst til hotellet tog vi direkte en tur i poolen og fik derefter noget at spise fra pool - restauranten. Herefter var det på hovedet i seng.
I morges vågnede vi alle omkring kl. 08.30 efter en dejlig nats søvn, friske og veludhvilet for en kort stund.
Efter morgenmad gik vi en tur rundt i byen og så på butikker. Vi havde ikke den store lyst til at gå på byens museum, der ellers skulle være rigtig godt. Det beskriver blandt andet meget om 2. Verdenskrig, hvor Darwin blev bombet af Japanerne. og om hvordan 80 % af byen blev udslettet af en orkan i 1976.
Vi var alle stadig trætte, så vi valgte at tage tilbage til hotellets pools, hvor vi fik badet og pakket vores sager sammen, da vi i morgen skal af sted til Cairns kl. 04.15.
Ved poolen skete der et lille uheld. Nikoline kom løbende hen til børnepoolen, hvor Emilie stod på kanten. Nikoline glider og falder ind over Emilie, der ryger ned i vandet. Emilie er uskadt, men Nikoline slår armhulen og halsen/hagen mod poolkanten og trappen og får en masse hudafskrabninger og en flænge under hagen lige ved halspulsåren. Vi har dog selv vurderet, at det ikke er nødvendigt at hun bliver syet, men vi er nødt til at holde øje med hende hele aftenen/natten grundet evt. hjernerystelse. Hvad kan man lære af dette. Løb aldrig ved pools. Det kunne have gået grueligt galt.
Nu går turen til Cairns, hvor nye eventyr og oplevelser venter.
Vi ses. Håber ikke du/I faldt i søvn.
mandag den 15. oktober 2007
Saa er vi ankommet til Darwin
Det var noget af en flyvetur fra Singapore til Darwin hvad angaar soevn. En maskine af stoerrelsen charterfly, med daarlig komfort og 4 traette mennesker, der havde meget svaert ved at finde ro - puha!!
I Darwin lufthavn bliver vi inden paskontrollen gentagende gange spurgt om vi medbragte mad, frugt, traeting, noedder eller lign., da det er forbudt at indfoere. Vi sagde roligt nej, men da vi staer i koe til paskontrollen, er der en af hundene, der fatter mistanke til min taske. Pludselig bliver vi i tvivl, om vi skulle have glemt at smide noget ud. Heldigvis ser politimanden kun kort i tasken, da vi forklarer, at der lige har ligget 3 appelsiner i tasken, som vi har efterladt paa flyet. Vi faar dog en anmaerkning om det paa vores indrejsebevis.
Uden for lufthavnen faa vi fat i en taxa. Taxachauffoeren virker trae (klokken er ogsaa 04.30), og vi var sikre paa, at han ogsaa havde drukket. Som Nikoline sagde, "lugter ham manden ikke lidt underligt, og koerer han ikke lidt sjovt". Problemet var bare, at vi koerte midt om natten i ingenmandsland, saa vi turde heller ikke bede ham om at stoppe. Taenk hvis der ikke kom andre mennesker forbi !!!
Heldigvis ankom vi til hotellet alle 4 hele, uskadte og TRAETTE.
Selvom vi foerst skulle have vores vaerelse kl. 14.00, fik vi det med det samme, og vi gik herefter alle til ro.
Kl. 11.00 lokal tid stod vi op, og begyndte at bevaege os ude i byen. Det blev til morgenmad/frokost paa en lokal cafe, og lidt indkoeb af drikkevare.
Da vi alle stadig var meget traette, tog vi tilbage til hotellet, hvor vi lagde os ved poolen (2 store og 3 smaa). Her moedte vi en anden dansk familie, der ogsaa er ved at starte rundrejse (vores Australientur bagfra). De skal dog ogsaa med paa vores 3 dags udflugt til Kakadu, som vi ser meget frem til. De har ogsaa nogle boern, som Nikoline og Emilie kan lege med (de er dog noget stoerre).
I morgen tidelig tager vi saa paa udflugt til Kakadu, saa der gaar nogle dage, inden vi er tilbage paa blokken, hvis ikke vi er blevet nappet i numsen af en krokodille, en slange eller et helt 3. dyr.
Vi snakkes/mailes ved.
I Darwin lufthavn bliver vi inden paskontrollen gentagende gange spurgt om vi medbragte mad, frugt, traeting, noedder eller lign., da det er forbudt at indfoere. Vi sagde roligt nej, men da vi staer i koe til paskontrollen, er der en af hundene, der fatter mistanke til min taske. Pludselig bliver vi i tvivl, om vi skulle have glemt at smide noget ud. Heldigvis ser politimanden kun kort i tasken, da vi forklarer, at der lige har ligget 3 appelsiner i tasken, som vi har efterladt paa flyet. Vi faar dog en anmaerkning om det paa vores indrejsebevis.
Uden for lufthavnen faa vi fat i en taxa. Taxachauffoeren virker trae (klokken er ogsaa 04.30), og vi var sikre paa, at han ogsaa havde drukket. Som Nikoline sagde, "lugter ham manden ikke lidt underligt, og koerer han ikke lidt sjovt". Problemet var bare, at vi koerte midt om natten i ingenmandsland, saa vi turde heller ikke bede ham om at stoppe. Taenk hvis der ikke kom andre mennesker forbi !!!
Heldigvis ankom vi til hotellet alle 4 hele, uskadte og TRAETTE.
Selvom vi foerst skulle have vores vaerelse kl. 14.00, fik vi det med det samme, og vi gik herefter alle til ro.
Kl. 11.00 lokal tid stod vi op, og begyndte at bevaege os ude i byen. Det blev til morgenmad/frokost paa en lokal cafe, og lidt indkoeb af drikkevare.
Da vi alle stadig var meget traette, tog vi tilbage til hotellet, hvor vi lagde os ved poolen (2 store og 3 smaa). Her moedte vi en anden dansk familie, der ogsaa er ved at starte rundrejse (vores Australientur bagfra). De skal dog ogsaa med paa vores 3 dags udflugt til Kakadu, som vi ser meget frem til. De har ogsaa nogle boern, som Nikoline og Emilie kan lege med (de er dog noget stoerre).
I morgen tidelig tager vi saa paa udflugt til Kakadu, saa der gaar nogle dage, inden vi er tilbage paa blokken, hvis ikke vi er blevet nappet i numsen af en krokodille, en slange eller et helt 3. dyr.
Vi snakkes/mailes ved.
søndag den 14. oktober 2007
Australien here we come
Saa staar vi i Singapore Lufthavn, og om under 2 timer flyver vi mod Australien.
I dag har vi vaeret en tur i det rigtige China Town, dels for at se et tempel og dels for at opleve stemningen.
Da vi bor i udkanten af China Town's omraade, skulle vi kun gaa en lille km, inden vi var i hjertet af China Town.
Sikke en masse spaendende ting at set paa.
Ungerne synes dog, at der var en fael stank af diverse madvare - specielt lugten af en frugt, som de indfoedte er vilde med var fael. Den lugter og smager ogsaa meget grimt (Heidi har smagt den, og den smager af raadent aeg eller i hvert fald som raadent aeg lugter bvadr........
Templet vi besoegte var et buddistisk tempel, og det var utrolig flot. Hele templets tag var pyntet med figuer. Vi blev ogsaa tilbudt mad de mennesker der var i templet.
Vi spiste frokost i China Town, hvilket var en anderledes oplevelse, da vi koebte noget forskelligt fra diverse boder. Noget smagte godt, og noget smagte mindre godt.
Nikoline var ved at blive adopteret af en indisk/kinesisk kvinde, der ikke kunne staa for hende. Nikoline proklamerede hoejt, at hun gerne ville have nogle nye foraeldre, saa hun kunne faa lov til at blive i Singapore. Alle mennesker vi moeder er helt vilde med pigerne, de synes, at de er noget af det smukkeste de har set.
Da vi skulle tjekke ind i lufthavnen, var der problemer. Nikolines visum til Australien stemte ikke overens med hendes pas, saa vi maatte bruge ekstra tid paa at faa det bragt i orden. Heldigvis lykkedes det - puha.......
Nu er vi paa vej videre.
See you
I dag har vi vaeret en tur i det rigtige China Town, dels for at se et tempel og dels for at opleve stemningen.
Da vi bor i udkanten af China Town's omraade, skulle vi kun gaa en lille km, inden vi var i hjertet af China Town.
Sikke en masse spaendende ting at set paa.
Ungerne synes dog, at der var en fael stank af diverse madvare - specielt lugten af en frugt, som de indfoedte er vilde med var fael. Den lugter og smager ogsaa meget grimt (Heidi har smagt den, og den smager af raadent aeg eller i hvert fald som raadent aeg lugter bvadr........
Templet vi besoegte var et buddistisk tempel, og det var utrolig flot. Hele templets tag var pyntet med figuer. Vi blev ogsaa tilbudt mad de mennesker der var i templet.
Vi spiste frokost i China Town, hvilket var en anderledes oplevelse, da vi koebte noget forskelligt fra diverse boder. Noget smagte godt, og noget smagte mindre godt.
Nikoline var ved at blive adopteret af en indisk/kinesisk kvinde, der ikke kunne staa for hende. Nikoline proklamerede hoejt, at hun gerne ville have nogle nye foraeldre, saa hun kunne faa lov til at blive i Singapore. Alle mennesker vi moeder er helt vilde med pigerne, de synes, at de er noget af det smukkeste de har set.
Da vi skulle tjekke ind i lufthavnen, var der problemer. Nikolines visum til Australien stemte ikke overens med hendes pas, saa vi maatte bruge ekstra tid paa at faa det bragt i orden. Heldigvis lykkedes det - puha.......
Nu er vi paa vej videre.
See you
lørdag den 13. oktober 2007
Sentosa Island
Ja så skete det….vi sov over os! Det var nok lidt selvforskyldt, da vi først sov kl. 24 - Nikoline faldt dog i søvn under aftensmaden i stolen J. Måske fordi Lars og pigerne var en tur i poolen og lege. Lars vågnede først og så at kl. var 10 (lokaltid) morgenmaden slutter kl. 10.30, og med det udbud var det jo en katastrofe, hvis ikke Heidi nåede det….. Lars vækkede Heidi, og sagde, hun bare kunne smutte ned. Hun tog et hurtigt bad og af sted det gik. Vi nåede det alle sammen.
Efter morgenmaden tog vi en Taxi til Sentosa Island, en Ø fyldt med diverse forlystelse. Vi valgte at prøve: The Merlion et slags historiefortællende bygning lavet som en klon af en løve og en havfrue, som fortalte om legenden om Singapores oprindelse. Herefter kunne man tage en elevator op på toppen – 37 meter for at se udsigten. På vej til næste eventyr gik vi forbi nogle små vandfald og tog nogle billeder af pigerne. Hernede er pigerne en stor ”attraktion” for lokalbefolkningen, og der var to piger, der spurgte, om de måtte få taget et billede sammen med dem, og det måtte de naturligvis….de ville have spurgt mig (Lars), men så så de Heidi :-P. Bagefter tog vi en masse rulletrapper op til et museum ”Images of Singapore”, som fortalte hele Singapores historie fra 1700-tallet og frem, men på en måde så ungerne (og Lars) ikke kedede sig. Herefter gik turen til noget dansk - ”Carlsberg Sky Tower” et udkigstårn på 110 meter, som kørte rundt. Fantastisk udsigt over en fantastisk by. Så var det tid til de ”rigtige” forlystelser først en 4D biograf ”Sentosa 4d Magix” af sted det gik…meeeeen PIS en f…… lang kø. Vi stod i kø ca. 1 time, men det gik hurtigt, da vi jo har medbragt vores 2 egne pauseklovne. Vi fik vores 4D briller på, og fik en fed oplevelse, men pigerne syntes, det var lige levende nok med edderkopper der bed, bier der stak, kanoner der skød, flagermus der nev, og fugle der blæste, blæst i hovedet, sæder der rystede, vand der blev sprøjtet i hovedet og noget der kildede på benene. Men vi voksende eller hvad vi nu er, syntes det var feeeeedt.
Så var det tid til endnu engang på toilettet og så noget mad Subway. Så skulle vi prøve en rutchebane ”Sentosa luge & skyride”. En slags go-cart man sidder i, mens man kører ned af bjerget 650 m lang. Fuld fart!!! Nikoline og Lars kom naturligvis først efter at have overhalet ”alle”. Så tog vi en stolelift op på bjerget igen, og så skulle vi hjem. Men først skulle Emilie lige trøstes hun faldt på en stentrappe men plaster hjælper hurtigt.
Vi tog toget tilbage til fastlandet med ”The Sentosa Express” et tog der kørte på en slags bro over vandet. Den stoppede ved et stort nyt indkøbscenter VIVO, hvor Nikoline mente, at det var Dennis der havde langt ”de flotte sten der glimtede”. Vi tog lige et smut ind i indkøbscenteret og så hjem med taxi. Men inden vi gik op på værelset, tog vi lige et smut på Burger King, Heidi nappede en sandwich…..vi er jo lige startet, så at spise på ”rigtig” restaurant hver dag går vist ikke ……..
I dag tager vi lidt tidligere i seng, i morgen aften rejser vi jo videre til Darwin….. Slut for denne gang.
Efter morgenmaden tog vi en Taxi til Sentosa Island, en Ø fyldt med diverse forlystelse. Vi valgte at prøve: The Merlion et slags historiefortællende bygning lavet som en klon af en løve og en havfrue, som fortalte om legenden om Singapores oprindelse. Herefter kunne man tage en elevator op på toppen – 37 meter for at se udsigten. På vej til næste eventyr gik vi forbi nogle små vandfald og tog nogle billeder af pigerne. Hernede er pigerne en stor ”attraktion” for lokalbefolkningen, og der var to piger, der spurgte, om de måtte få taget et billede sammen med dem, og det måtte de naturligvis….de ville have spurgt mig (Lars), men så så de Heidi :-P. Bagefter tog vi en masse rulletrapper op til et museum ”Images of Singapore”, som fortalte hele Singapores historie fra 1700-tallet og frem, men på en måde så ungerne (og Lars) ikke kedede sig. Herefter gik turen til noget dansk - ”Carlsberg Sky Tower” et udkigstårn på 110 meter, som kørte rundt. Fantastisk udsigt over en fantastisk by. Så var det tid til de ”rigtige” forlystelser først en 4D biograf ”Sentosa 4d Magix” af sted det gik…meeeeen PIS en f…… lang kø. Vi stod i kø ca. 1 time, men det gik hurtigt, da vi jo har medbragt vores 2 egne pauseklovne. Vi fik vores 4D briller på, og fik en fed oplevelse, men pigerne syntes, det var lige levende nok med edderkopper der bed, bier der stak, kanoner der skød, flagermus der nev, og fugle der blæste, blæst i hovedet, sæder der rystede, vand der blev sprøjtet i hovedet og noget der kildede på benene. Men vi voksende eller hvad vi nu er, syntes det var feeeeedt.
Så var det tid til endnu engang på toilettet og så noget mad Subway. Så skulle vi prøve en rutchebane ”Sentosa luge & skyride”. En slags go-cart man sidder i, mens man kører ned af bjerget 650 m lang. Fuld fart!!! Nikoline og Lars kom naturligvis først efter at have overhalet ”alle”. Så tog vi en stolelift op på bjerget igen, og så skulle vi hjem. Men først skulle Emilie lige trøstes hun faldt på en stentrappe men plaster hjælper hurtigt.
Vi tog toget tilbage til fastlandet med ”The Sentosa Express” et tog der kørte på en slags bro over vandet. Den stoppede ved et stort nyt indkøbscenter VIVO, hvor Nikoline mente, at det var Dennis der havde langt ”de flotte sten der glimtede”. Vi tog lige et smut ind i indkøbscenteret og så hjem med taxi. Men inden vi gik op på værelset, tog vi lige et smut på Burger King, Heidi nappede en sandwich…..vi er jo lige startet, så at spise på ”rigtig” restaurant hver dag går vist ikke ……..
I dag tager vi lidt tidligere i seng, i morgen aften rejser vi jo videre til Darwin….. Slut for denne gang.
fredag den 12. oktober 2007
Afgang til Singapore
Så har vi været i Singapore i lidt over 24 timer.
Vi var ellers ved at blive bange for, at Heidi, Emile og Nikoline ikke nåede flyet til Frankfurt, hvor de skulle møde Lars.
Turen ud til Kastrup fra Bagsværd var ved at blive problematisk, da Motorring 3 og 4 var spærret på grund af vejarbejde, hvorfor vi tog turen ind over byen. Her var der desværre sket et uheld, hvorfor der hele vejen gennem byen og ud til omkring Fields var tæt kø. Vi brugte over 75 minutter på en tur der normalt tager 20 minutter - puha!!
Vel ankommet til lufthavnen får vi tjekket baggagen ind, og da vi er klar til at gå op i sikkerhedsområdet vil Nikoline ikke med. Hun havde absolut ikke lyst til at rejse og forlod farmor og mormor med tåre i øjnene (de var ude for at vinke farvel). Oppe i sikkerhedsområdet var alt dog glemt, og vi alle begyndte at glæde os.
Flyturen til Frankfurt forløb fint, og vi fandt en træt Lars, der havde været oppe siden kl. 04.00.
Kl. 23.55 lettede flyet mod Singapore, og kort efter start var Nikoline faldet i søvn. Emilie var derimod "overhovedet ikke træt", så hun nåede både at få mad og set lidt film inden hun faldt i søvn.
Resten af flyveturen forløb fint med at få sovet, spist og set de nyeste film.
Kl. 12.00 dansk tid (kl. 18.00 lokal tid) landede vi i Singapore noget stive i kroppen men med en masse forventninger til vores rejse. Det er dog ikke gået helt op for os, at vi skal være væk så længe.
Efter tjeck in på hotellet gik vi ud for at få noget aftensmad. Vi bor i det område, man kalder Chinatown og finansdistriktet lige ud til Singapore River. Det er et super flot hotel med en smuk udsigt ud over floden, og det liv der er omkring floden. Hotellet ligger på en vej, der hedder Merchant Road.
Vi spiste aftensmad på en indisk restaurant, der lå langs Singapore River. Ungerne var ikke vilde med det, da de syntes, det var for stærkt. Både Lars og jeg var dog vilde med det.
Efter spisning gik vi i seng, og da var klokken også blevet 23.00 lokal tid.
I dag (den 12.10.07) tog vi (lidt trætte) i Singapore Zoo, hvilket var en fantastisk flot oplevelse. Det er virkelig en rigtig flot zoo med store grønne områder og en masse eksotiske dyr.
Nikoline fik fodret og holdt en papegøje, og begge tøser fik givet elefanterne frugt og taget billede sammen med 4 orangutanger.
Vi oplevede også et gigantisk tordenvejr og medfølgende regnvejr. Det stod ned i stride strømme i 1 time, hvorefter solen igen stod højt på himlen. Jeg tror ikke nogen af os før har oplevet et sådan uvejr - fantastisk.
Tilbage på hotellet tog Lars og ungerne op til poolen og fik sig en dukkert, mens Heidi fik sig en lille lur.
Resten af aftenen gik med at spise aftensmad på hotellet. Nikoline faldt i søvn siddende på stolen på Restauranten - meget sigende for os alle fire.
Nu er vi på vej i seng ZZZzzzzzzz.
Godnat
Vi var ellers ved at blive bange for, at Heidi, Emile og Nikoline ikke nåede flyet til Frankfurt, hvor de skulle møde Lars.
Turen ud til Kastrup fra Bagsværd var ved at blive problematisk, da Motorring 3 og 4 var spærret på grund af vejarbejde, hvorfor vi tog turen ind over byen. Her var der desværre sket et uheld, hvorfor der hele vejen gennem byen og ud til omkring Fields var tæt kø. Vi brugte over 75 minutter på en tur der normalt tager 20 minutter - puha!!
Vel ankommet til lufthavnen får vi tjekket baggagen ind, og da vi er klar til at gå op i sikkerhedsområdet vil Nikoline ikke med. Hun havde absolut ikke lyst til at rejse og forlod farmor og mormor med tåre i øjnene (de var ude for at vinke farvel). Oppe i sikkerhedsområdet var alt dog glemt, og vi alle begyndte at glæde os.
Flyturen til Frankfurt forløb fint, og vi fandt en træt Lars, der havde været oppe siden kl. 04.00.
Kl. 23.55 lettede flyet mod Singapore, og kort efter start var Nikoline faldet i søvn. Emilie var derimod "overhovedet ikke træt", så hun nåede både at få mad og set lidt film inden hun faldt i søvn.
Resten af flyveturen forløb fint med at få sovet, spist og set de nyeste film.
Kl. 12.00 dansk tid (kl. 18.00 lokal tid) landede vi i Singapore noget stive i kroppen men med en masse forventninger til vores rejse. Det er dog ikke gået helt op for os, at vi skal være væk så længe.
Efter tjeck in på hotellet gik vi ud for at få noget aftensmad. Vi bor i det område, man kalder Chinatown og finansdistriktet lige ud til Singapore River. Det er et super flot hotel med en smuk udsigt ud over floden, og det liv der er omkring floden. Hotellet ligger på en vej, der hedder Merchant Road.
Vi spiste aftensmad på en indisk restaurant, der lå langs Singapore River. Ungerne var ikke vilde med det, da de syntes, det var for stærkt. Både Lars og jeg var dog vilde med det.
Efter spisning gik vi i seng, og da var klokken også blevet 23.00 lokal tid.
I dag (den 12.10.07) tog vi (lidt trætte) i Singapore Zoo, hvilket var en fantastisk flot oplevelse. Det er virkelig en rigtig flot zoo med store grønne områder og en masse eksotiske dyr.
Nikoline fik fodret og holdt en papegøje, og begge tøser fik givet elefanterne frugt og taget billede sammen med 4 orangutanger.
Vi oplevede også et gigantisk tordenvejr og medfølgende regnvejr. Det stod ned i stride strømme i 1 time, hvorefter solen igen stod højt på himlen. Jeg tror ikke nogen af os før har oplevet et sådan uvejr - fantastisk.
Tilbage på hotellet tog Lars og ungerne op til poolen og fik sig en dukkert, mens Heidi fik sig en lille lur.
Resten af aftenen gik med at spise aftensmad på hotellet. Nikoline faldt i søvn siddende på stolen på Restauranten - meget sigende for os alle fire.
Nu er vi på vej i seng ZZZzzzzzzz.
Godnat
tirsdag den 9. oktober 2007
Nu er det lige om lidt
Så er det i morgen vi rejser.
Tasker og rygsække er pakket, og sommerfuglene er begyndt at røre på sig. Det er utroligt så hurtigt tiden er gået, fra vi begyndte at planlægge turen og så til nu.
Emilie og Nikoline glæder sig også rigtig meget, men er ikke i tvivl om, at de kommer til at savne deres kammerater.
Første stop er Frankfurt, hvor vi skal samle Lars op (han er på bogmesse), og herefter går turen til Singapore. Vi er meget spændte på, hvordan ungerne tager den lange flyvetur. Heldigvis er det om natten vi flyver, så forhåbentligt sover de en stor del af flyveturen.
Mere om dette i vores næste indlæg.
KH Fam. Y.
Tasker og rygsække er pakket, og sommerfuglene er begyndt at røre på sig. Det er utroligt så hurtigt tiden er gået, fra vi begyndte at planlægge turen og så til nu.
Emilie og Nikoline glæder sig også rigtig meget, men er ikke i tvivl om, at de kommer til at savne deres kammerater.
Første stop er Frankfurt, hvor vi skal samle Lars op (han er på bogmesse), og herefter går turen til Singapore. Vi er meget spændte på, hvordan ungerne tager den lange flyvetur. Heldigvis er det om natten vi flyver, så forhåbentligt sover de en stor del af flyveturen.
Mere om dette i vores næste indlæg.
KH Fam. Y.
Abonner på:
Opslag (Atom)
