fredag den 12. oktober 2007

Afgang til Singapore

Så har vi været i Singapore i lidt over 24 timer.
Vi var ellers ved at blive bange for, at Heidi, Emile og Nikoline ikke nåede flyet til Frankfurt, hvor de skulle møde Lars.
Turen ud til Kastrup fra Bagsværd var ved at blive problematisk, da Motorring 3 og 4 var spærret på grund af vejarbejde, hvorfor vi tog turen ind over byen. Her var der desværre sket et uheld, hvorfor der hele vejen gennem byen og ud til omkring Fields var tæt kø. Vi brugte over 75 minutter på en tur der normalt tager 20 minutter - puha!!
Vel ankommet til lufthavnen får vi tjekket baggagen ind, og da vi er klar til at gå op i sikkerhedsområdet vil Nikoline ikke med. Hun havde absolut ikke lyst til at rejse og forlod farmor og mormor med tåre i øjnene (de var ude for at vinke farvel). Oppe i sikkerhedsområdet var alt dog glemt, og vi alle begyndte at glæde os.

Flyturen til Frankfurt forløb fint, og vi fandt en træt Lars, der havde været oppe siden kl. 04.00.
Kl. 23.55 lettede flyet mod Singapore, og kort efter start var Nikoline faldet i søvn. Emilie var derimod "overhovedet ikke træt", så hun nåede både at få mad og set lidt film inden hun faldt i søvn.
Resten af flyveturen forløb fint med at få sovet, spist og set de nyeste film.



Kl. 12.00 dansk tid (kl. 18.00 lokal tid) landede vi i Singapore noget stive i kroppen men med en masse forventninger til vores rejse. Det er dog ikke gået helt op for os, at vi skal være væk så længe.

Efter tjeck in på hotellet gik vi ud for at få noget aftensmad. Vi bor i det område, man kalder Chinatown og finansdistriktet lige ud til Singapore River. Det er et super flot hotel med en smuk udsigt ud over floden, og det liv der er omkring floden. Hotellet ligger på en vej, der hedder Merchant Road.
Vi spiste aftensmad på en indisk restaurant, der lå langs Singapore River. Ungerne var ikke vilde med det, da de syntes, det var for stærkt. Både Lars og jeg var dog vilde med det.
Efter spisning gik vi i seng, og da var klokken også blevet 23.00 lokal tid.

I dag (den 12.10.07) tog vi (lidt trætte) i Singapore Zoo, hvilket var en fantastisk flot oplevelse. Det er virkelig en rigtig flot zoo med store grønne områder og en masse eksotiske dyr.
Nikoline fik fodret og holdt en papegøje, og begge tøser fik givet elefanterne frugt og taget billede sammen med 4 orangutanger.
Vi oplevede også et gigantisk tordenvejr og medfølgende regnvejr. Det stod ned i stride strømme i 1 time, hvorefter solen igen stod højt på himlen. Jeg tror ikke nogen af os før har oplevet et sådan uvejr - fantastisk.

Tilbage på hotellet tog Lars og ungerne op til poolen og fik sig en dukkert, mens Heidi fik sig en lille lur.
Resten af aftenen gik med at spise aftensmad på hotellet. Nikoline faldt i søvn siddende på stolen på Restauranten - meget sigende for os alle fire.
Nu er vi på vej i seng ZZZzzzzzzz.
Godnat

2 kommentarer:

Camilla Juul Hansen sagde ...

Hej Emilie og Nikoline
Godt at h�re at i har det godt!!!
Der er lidt kedeligt i b�rnehaven n�r i ikke er der.Men det er sjovt at h�re hvad i oplever!!Mange knus fra Camilla

alice sagde ...

Kære Nikoline og Emilie.

Vi håber, at I har det rigtig godt og oplever en masse, som I kan komme hjem og fortælle os om. Vi savner jer og glæder os rigtig meget til, at I kommer hjem og leger med os igen.

Kærlig hilsen

Natasja og Emil