Port Douglas ankomst (dag 1) og bådtur til Low Island (dag 2)
Først et STORT TILLYKKE MED kusine ALBERTE!!!!
Efter en flyvetur hvor vi alle var trætte, og Nikoline fik en lille lur, stod der en mand klar til at hente os og køre os til Port Douglas, hvor alle fik en lur undtagen Heidi.
Vi var alle vildt trætte ved ankomsten til vores super fede lejlighed, som skal være vore hjem de næste fire dage, men ungerne vågnede hurtigt op, da de så de 2 pools og spa. Så vi fik pakket ud og handlet ind, hvor vi i køen støtte på en dansker, der var flyttet herned i 1981, og vi skulle endelige ringe, når vi kom til Melbourne, så vi kunne besøge dem. Derefter gik Lars og ungerne ned og badede, så Heidi kunne få lidt fred og få sovet en smule. Efter badningen fik også Lars og ungerne en lur. Vi skulle også lige ned og købe en UV badetrøje til pigerne, da vi skulle og snorkle i morgen. Vi fik et bad, og så skulle vi (Heidi) lave aftensmad. Dejlige bøffer med kartoffelmos og majskolber. Efter opvask stod den på en DVD med "De fem" og hygge, inden vi gik i seng.
Pigerne sov fantastisk men Heidi og Lars skulle lige vende sig til alle de nye dyrelyde. Op kl. 6.00 til lækker morgenmad og så var der afhentning til Marinaen.
Der stod en lækker 50 fods katamaran klar med kaffe – Yes sir! Så sejlede vi af sted og fedt, fedt, fedt – vi var de eneste på nær et ældre ægtepar, måske pga. vejret, det var overskyet L . Lars blev søsyg på vej ud til Low Isles, hvorfra vi skulle dykke. På vej ind til øen sejlede vi i en lille båd med glasbund, og så ud over det fantastiske Great Barrier Reef, fisk og enorme havskildpadde. Havskildpadde kommer her hen og yngler, og er der indtil den bliver kønsmoden ca. 50 år…… Da vi ankom til øen var det på med svømmefødder, maske og snorkel og så af sted. Mille var lidt bange for at de store fisk ca. 30 cm. ville bide, så efter ca. 15 min. ville hun ind. Så det kom hun. Efter lidt tid gik Heidi ind med Nikoline og ud med Mille, imens Lars fik styret sine lyster, med store fisk, rev og en enkelt skildpadde. Nikoline blev "fan" af guide Michele, som hun gik en tur med, mens Heidi fik overtalt Mille til at komme en tur ud i vandet, og som efterfølgende ikke var til at få op af vandet igen. Lars tog en tur langt ud med Mille, da Nikoline helst ville sidde hos hendes nye idol. Hun kunne dog ikke helt undvære vandet og tog nogle ture alligevel.
Så var det ud til den store båd igen, få lidt frokost og fodre de MEGET store fisk ca. 80 x 80 cm og Long Tongs (en lang tynd fisk) på ca. 1 meter lange samt en enkelt haj. Vi sprang alle lidt nervøse i ….Og så hjem igen, hvor Nikoline faldt i søvn hos Lars, mens Mille og Heidi lå på maven helt ude foran (stævnen eller hva’ f….det nu hedder), hvor de blev godt våde, så vi gik alle om bagi, hvor Milles kasket røg i vandet øv øv.
Da vi kom hjem til lejligheden (som ligger i et utroligt flot og rent kompleks med tæpper på de udvendige gange, ligger der en kæmpe bille lige foran vores dør. Ungerne syntes den var vild klam, men var vist også lidt fascineret af den.
Nu har vi lige handlet ind til aftensmaden – kyllingebryst med majskolber og pomfritter... Der er kun en mikrobølgeovn og 2 kogeplader, og selvfølgelig har vi købt pomfritter, kan disse laves i en mikrobølgeovn……….? – svar følger senere.
Så er det slut for denne gang efter endnu nogle oplevelsesrige dage.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hej med jer!
Og tusinde tak for de forskellige fødselsdagshilsner til Alberte - Hun har haft nogle rigtig gode dage (ligesom os andre!) på sjælland. Dejligt.
Nu venter så hverdagen igen efter en uges efterårsferie - uha det bliver hårdt, at skulle tidligt op igen...:-)
Hvor ser der dog bare lækkert ud - og hvor er i gode til at fortælle -"man er der jo næsten selv!!".
Kan i selv nå at fordøje alle oplevelserne??
Ha' det godt til vi snakkes ved igen.
Knus til alle fra Vesterlund
Hej alle 4
Det er dejligt, at I er så flittige til at fortælle os om , hvad det er I oplever, og det er jo ikke småting. I er rigtig gode til at beskrive det I oplever.
Det lyder som om at Nikoline er blevet frisk igen oven på sit styrt ved poolen i Darwin.
I må tage en af de der 80x80 fisk med hjem, så vi kan se den.
Her går det godt. Farmor har malet den ene stue og den er blevet flot. På lørdag og søndag tager vi i skoven, og måske overnatter vi dernede, selv om det er blevet noget koldt herhjemme.
FCK spillede uafgjort mod AAB, Brøndby vandt over AGF og Nordsjælland vandt over Viborg.
Store knus til jer allesammen.
Haj, Haj (den er vist lidt vandet).
Kærlig hilsen Farmor og Farfar
HEj alle 4....
Hvor lyder det bare super skønt det i oplever.. og lidt skræmmende..hihi... vi grinte lidt da i skrev at Mille blev bange på jeres bådtur og Niko selvfølgelig skulle rejse sig op... de er sku de SKØNNESTE tøser de to..
Og hav sker der for over nørden... spiser numser af myrere.... :-)
Fed fed ide med den her blog.. man kan jo lukke sine øjne og få læst højt.. så føler man jo næsten man er der.... vi takker fordi vi må følge med på jeres eventyr..
Krokodille klem til jeres seje piger og deres dejlige forældre..
pas på jer selv...
krams for DK
Send en kommentar