Farmstay på Myella

Som vi skrev sidst, havde vi besluttet at køre ca. 500 km tilbage for at tage på farmstay.
Vi havde hørt så meget godt om dette sted fra familien Greve, at vi besluttede, at 500 km intet betød, hvis det virkeligt var så godt et sted.
Som vi også skrev sidst, kørte vi mod regnvejret, og vi var kun 100 km fra Harvey Bay, før de første regndråber dukkede op på bilruden, så vi var noget bange for, at vi igen skulle blive skyllet væk på en af vores udflugter.

Myella ligger 150 km sydvest fra Rockhampton, og man kommer et godt stykke ud på landet, hvor der er meget langt mellem husene. Da vi var cirka 25 km væk fra farmen, havde vi problemer med at finde vej, men heldigvis viste et par ægte cowboys os vejen.
Lige inde vi kom til farmen, så vi nogle virkelig store kænguruer – dem i menneskehøjde, det var lige før, Lars havde kørt en af dem ned, hvilket ikke er helt ufarligt. Vi fik også taget et par billeder af dem.
Vel ankommet til Myella kunne vi konstatere, at regnen ikke havde sluppet sit tag i os, da det stadig stod ned i stænger, men at vi dog var ankommet til en rigtig hyggelig farm.

Vi blev budt velkommen med en kop te og kaffe, som vi selv skulle lave over det åbne ildsted, der lå lige ved nogle verandaer, hvor al spisning ville foregå.
Efter at have underskrevet nogle papirer vedrørende at opholdet og ”aktiviteterne” var på eget ansvar, var det tid til aftensmad.
Vi fik det lækreste hjemmelavet mad, og selv ungerne var vilde med det. Kartoffelmos, massevis af kogte grøntsager, ostesauce og selvfølgelig kød.

Da vi havde spist og regnen stadig stod ned i stride strømme, kom der en kvinde, og spurgte, om der var nogle, der ville give deres kalv (Daisy) mælk. Ungerne var helt med på ideen, så de blev udstyret med en 2 liter stor sutteflaske og en meget sulten kalv, der brugte under 1 minut på at drikke mælken, hvilket ungerne var meget benovet over. Da Daisy havde fået lov til at gå rundt løs i haven, var vi alle meget våde efter den oplevelse.

Vi skulle ind og vælge noget tøj og nogle støvler, som vi kunne låne, da vi ville risikere at ødelægge vores eget tøj. Samtidig var det en lov, at man skulle have støvler på, såfremt man ville ride, hvilket vi skulle næste dag.
Vi fik fundet støvler til Lars, Heidi og Emilie men Nikoline måtte undvære, da der ikke var nogle i hendes størrelse (hun ville dog alligevel kunne få lov til at ride). Heidi og Lars fandt også noget tøj - cowboybukser og skjorter hvilket man også skulle have på.
Mens vi var ved at prøve tøj og støvler, kom en anden ansat og viste os den mest bedårende wallabyunge og ligeså kænguruunge. De lå i 2 sække som hang på en knage. Deres mødre var blevet kørt ned, og her på gården opfostrede man dem. De skal have mælk hver 4. time, så dette fik ungerne også prøvet. Det er nu blevet sådan, at ingen (ifølge Nikoline) andre en dem må røre ungerne, give mad eller lignende, da Nikoline helt sikkert mener, at wallabyungen tilhører hende og kænguruungen Emilie.

Klokken blev næste 22.00 før vi kom i seng, så da vi stod op kl. 05.45 den følgende morgen, var vi en smule trætte. Ungerne var de mest livlige, for de skulle selvfølgelig hen til dyreungerne hurtigst muligt.


Vi vågnede op i en fugtig camper grundet regnen, men da vi kiggede ud af vinduerne var det skyet men med sol – jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii.
Vi skulle som nævnt spise morgenmad ved bålstedet, og på bålstedet kunne man selv riste sit toastbrød over ilden (smagte rigtig godt) eller lave sig noget scramble egg.
Efter morgenmaden var det tid til at give først kænguruungen og wallabyungen mælk, hvilket pigerne gjorde igen. Herefter skulle kalven Daisy have sin mælk, hvilket pigerne også fik lov til, og herefter igen skulle 5 stk. køer malkes med håndkraft. Vi fik alle 4 prøvet dette, og Nikoline var faktisk rigtig god til det. Klokken var nu omkring 8, så sangen ”bondemanden han har altid travlt” passer nu meget godt.
Da køerne var malket, gik vi op til hestene – cirka 30 stk. som var ved at blive gjort klar, til at vi kunne ride på dem.
Vi blev alle instrueret i, hvordan man skulle opfører sig i nærheden af heste, hvordan man skulle stige af og på, og hvordan man holder i tøjlerne. Alt dette er meget forskelligt fra metoden i Europa, hvilket instruktøren også godt var klar over.
De første par hold blev sendt af sted, hvorefter det var fam. Y´s tur. Vi fik alle fire en hest hver (ikke noget med ponyer ej heller til pigerne) og så var det bare op på dem. Pigerne blev trukket rundt, og efter 20 minutter, hvor vi havde redet rundt i en fold, red vi alle en tur ud i naturen.
Pigerne blev trukket af hver deres instruktør, der selv red på en anden hest, og Lars og Heidi måtte klare det selv.
Det gik super godt. Heidis hest var noget træt, så de lå hele turen igennem på sidstepladsen. Lars’ hest var der mere go i, så han lå selvfølgelig på 1. pladsen. Hvis Nikoline ikke været blevet trukket, ville hun nok have været redet hele vejen til Perth. Hun hoppede i sadlen for at få hesten til at ride hurtigere, samtidig med at hun ”knaldede” tøjlerne mod heste og sagde ”hyp, hyp”, så instruktøren var travlt beskæftiget – hi…hi.. Emilie sad som om hun ejede hele verden.
Det var virkelig en smuk, sjov, dejlig og skide god tur.

Da vi kom tilbage var det tid til at ordne hestene, og herefter spise frokost. Ungerne var trætte, men skulle selvfølgelig over til dyreungerne igen. Der var nu andre gæster, der også ville give ungerne mad, hvilket ikke faldt i god jord hos specielt Nikoline, hvorfor de voksne (Heidi og Lars) mente, at det var tid til en lur.
Mens alle 3 tøser hvilede sig, skulle Lars instrueres i at køre på croos-maskine, så han i morgen tidlig kan komme med ud og indfange kvæg. Han havde en rigtig god tur på et par timer, hvor de var på bane men også ude og køre i landskabet.
Inden Lars kom retur kom vores træner fra ridning og bankede på camperen. Han ville høre, om vi 3 ville med ud og fodre heste, mens vi stod bag på en 4WD. Dette tilbud ville vi absolut ikke sige nej til, og hvilken fest. Stående på ladet af vognen kørte vi derud ad, mens vi holdt fast i et par jernstænger. Vi kørte rundt i lidt over en time på denne måde, mens vi stoppede et par gange for at fodre heste. Dette var kanon sjovt, og han var rigtig godt til at fortælle om dyrene, gården m.v. når vi fodrede dyrene.

Vel tilbage på gården hoppede ungerne og Lars i poolen, som dog var noget kold, så det blev kun til en enkelt dukkert. Herefter tog vi alle et velfortjent bad.
Efter badet fik ungerne endnu engang leget med dyreungerne, mens de voksne fik slappet lidt af. Lige inden solnedgang hoppede vi alle op på ladet af en 4WD, for at køre ud i landskabet og se solnedgangen – smukt.
Inden aftensmaden fik ungerne lege lidt med gårdens hund, der for en kort periode ikke var bundet. Den er normalt bundet, når den ikke arbejder, da det er en arbejdshund, som døgnets 24.timer ville jage kvæg og heste og aldrig hvile sig og dermed dø, hvis den fik lov til at løbe frit omkring. Her kan man vist tale om en DAMP-hund.
Efter aftensmad var vi alle så trætte, at klokken kun lige var blevet 20.00, da vi gik til ro.

I morgen skal vi køre herfra omkring kl. 09.00. Forinden skal vi dog have morgenmad over bål, give diverse dyreunger mad, malke køer, og Lars skal ud og inddrive kvæg på motor-crosscykel.

What a day.