Vi tog ned på restauranten på stranden og spiste, hvor vi efter maden gik på hovedet i seng, så vi kunne være friske til turen næste dag.
Vores chauffør (Kadek Rawan) stod klar, og Lars fortalte, hvad vi godt kunne tænke os at se. Efter at have gennemgået den med Kadek var der nogle små ændringer, da han havde nogle bedre forslag f.eks. til udsigt over rismarker. Turen kunne nu begynde.
Vejene på Bali er meget små, og der er motorcykler overalt af samme årsag. At der ikke er flere, der kører galt, skyldes at det er umuligt at køre stærkt. Gennemsnitsfart er ca. 40-50 km/t, så selvom der ikke er langt til de forskellige byer, tager det sin tid. Selvom der kun er to vognbaner kører, der tre biler ved siden af hinanden. Og der dyttes ikke kun for, at der skal passes på, men hver gang der køres forbi et tempel dyttes, der for at sende en hilsen til Buddha. Der er tre slags templer; familie tempel ofte i ens hus, et lokalt for byen, og et der er åbent for alle. Første by vi nåede til var Tohpati, som er kendt for deres Batik, så der var vi inde at se, hvordan de syede og vævede i hånden, som vi gjorde i DK for mange år siden. Mange flotte ting og vi købte da også lidt. Man skal altid forhandle om prisen, og de starter selv med at slå ca. 10-20 % af prisen, så det skal man lige vende sig til. På Bali har byerne hver deres speciale, og næste by vi kom til var Batubuian, som var kendt for stenskulpturer. Virkelig imponerende, hvad der kan laves i hånden, og overalt var der stenhuggere. Vores næste stop var i Celuk, som var kendt for sølv……..det kunne blive dyrt. Heidi ville gerne have en stor Buddha, men faldt også for en Shiva. Og pigerne ville da også gerne have et smukt armbånd. Heidi tog ungerne med udenfor, og Lars gik i gang med at forhandle. Hun startede med at slå 20 %, fra den samlede pris på 440 USD. Lars sagde så 100 USD, og hun så ud som om, han kom fra månen, hendes sidste pris var 225 USD, men Lars sagde 175 USD ellers ville han gå….så det gjorde han J. Men lige pludselig kom hun rendende, og havde talt med hendes chef, og det var så ok. Kadek sagde, at det var en god pris, så det håber vi.
Herefter stoppede vi i Mas, som var kendt for træskulpturer, og også dette var imponerende, men overraskende dyrt, dyrere end sølv, fordi de var lavet af kendte kunstnere. Næste stop var Templet Goa Gajah, som betyder elefantgrotte. Templet blev bygget i 1100 tallet, og blev udgravet i 1923. Vi havde en guide med rundt, der fortalte en masse spændende. Meget smukt. Nååå ja og så købte Heidi lige en Buddha i træ…..
Nu var vi alle rigtig sultne, så vi kørte til Ubud , som betyder Medicin. Kedak kørte os til en restaurant med en flot udsigt over rismarker, og vi tilbød ham naturligvis at spise med. Nu var maverne fyldte og klar til at besøge Monkey Forrest. Pigerne var lidt bange, inden vi gik ind, da der var skilte med, at man ikke måtte se aberne i øjnene, da de så kunne være aggressive, og hvad man skulle gøre, hvis de kom tæt på. Da vi gik ind var Mille endnu mere bange, men vi gik en tur, og der var mange aberne, og pigerne klarede det sku flot. Turen blev dog meget kort, så vi nåede ikke ind at se templet i midten. Efter Ubud kørte vi til Tengalalang for at se rismarker. Her advarede Kadek om de meget aggressive gadesælgere, hvilket vi ikke helt kunne forstille os kunne være meget anderledes end alle de andre steder. Hver gang vi steg ud et sted, blev man overfaldet af sælgere, der spurgte, om man ikke nok ville købe noget ”for good luck”. Vi nåede lige ud af døren, og fra ingen steder myldrede de frem. Vi skyndte os over vejen og ned på et lille Platou, men her var vi fanget af ham, der ejede grunden. Nå skidt pyt vi stod jo også på hans grund og havde ikke spurgt først. Han var meget venlig og pegede og fortalte, tog billeder, og til sidste ”do you want to buy?”, og ”ja” det ville vi gerne ”for good luck”. MEGET smuk udsigt.
Så kørte vi til Tirta Empul, som er et helligt sted med en hellig helbredende kilde, som alle Balinesere besøger minimum en gang om året. Da vi steg ud af bilen dryppede det lidt, og der kom med det samme en masse med paraplyer, vi kunne ”låne/leje”. Vi sagde pænt nej tak, for hvad gør lidt regn. Vi nåede frem til kilderne eller springvand. Der var ca. 10 stk., som sprøjtede ned i en ”pool”, og der stod så en del og vaskede sig under springvandene. Lars besluttede sig for at springe i, da han mente, han var lang nok til ikke at få våde bukser. Og det var han. Han smuttede hen til en af kilderne og vaskede sig, og så begyndte det at styrt regne. Heidi og ungerne fik en paraply, og Lars var på vej op, da en af de badende Balinesere sagde, at man skulle vaske sig i alle springvandene fra venstre mod højre. Så det gjorde Lars, og så var det vist lige meget med lange ben……
Godt våde nåede vi ned til bilen og bad om at køre hjem, så vi sprang modvilligt sidste stop over endnu et tempel Gunung Kawi, men vi var for våde……. Det må blive næste gang.
Vi var hjemme ved 17.30 tiden. Så hjem i bad og ned til baren på stranden, hvor vi besluttede at pomfritter og is var fin aftensmad, og Heidi fik en stærk Mojito (alla Super G) og Lars en Macallan 12 års (lækker Vabbe og Super). Da Heidi havde drukket ud, Ja hun drak den hele, kom Bartenderen med en ny, der var Happy Hour, så Lars tog en øl. Om søndagen fik Lars og Nikoline massage, og så besluttede vi os at tage en tur til Kuta og få købt lidt igen og ellers hjem og få en middagslur, da der om aftenen var balinesisk aften med dans. Efter succesen i går med happy hour smuttede vi lige derned igen. Denne gang Pina colada og øl. Kl. 19.30 sad vi ved vores bord i restauranten, og fik en rigtig lækker men MEGET stærk menu og så på diverse balinesiske danse, som var imponerende. Pigerne var naturligvis også oppe og danse med dem, da danserne til sidst gik rundt til bordene og hæv folk op. Godt trætte gik vi hjem, og i dag har den stået på afslapning. Vores sidste dag på en drøm af en tur. Lige nu pakker Heidi tøj, ungerne leger og ja Lars skriver.
TAK
Tusind tak til jer alle sammen som har skrevet, det har virkeligt betydet meget for os, og gjort vores drømmerejse endnu bedre. Vi glæder os til at se jer alle, og håber ikke der går så lang tid efter, at vi er kommet hjem.
mandag den 10. december 2007
søndag den 9. december 2007
Bali 2
Vi valgte at spise aftensmad på restauranten på stranden. Rigtig smukt med udsigt ud over vandet. Heidi fik rejer, Lars prøvede deres lokale fisk Mahi Mahi og ungerne fik kylling. Godt mætte gik vi hjem, fik vores aften te og så i kassen.
Torsdag tog vi til Kuta efter en tur i poolen. Vi fik en rigtig flink taxamand Kadak, som fortalte om Bali, gode restauranter, problemet med alle timeshare dealer’ne som man bare skulle sige ”no thank you” til. Vi spurgte hvad det kostede, for at han kørte os rundt en dag på Bali - 500.000 Rp (350 kr.) - hvilket vi så accepterede. Vi lavede også en aftale om, at han skulle hente os om aftenen og køre os til en rigtig lækker restaurant.
I Kuta blev vi som det første mødt af den første af mange timeshare dealer (pisse irriterende), for derefter at gå ned igennem markedet, hvor man naturligvis heller ikke kunne være i fred….. Vi fik købt lidt forskelligt, inden vi gik videre, til et sted hotellet anbefalede, med originale mærkevarer til faste priser. Lars prøvede forgæves at finde e par solbriller og et Tag Heuer, men der var ikke lige det, han ville have. Efter at have købt godt ind kørte vi hjem til hotellet for at springe i poolen endnu en gang.
Om aftenen blev vi hentet som aftalt og kørt af sted, og inden vi blev sat af, aftalte vi, at han skulle hente os lørdag og køre os rundt. Nu håber vi, at han kan holde ord om alle de steder og oplevelser han nævnte. I restauranten blev vi – som alle andre steder – serviceret som konger og dronninger. Vi fik et bord i første række til stranden, og blev bedt om at komme med ud og vælge den fisk vi ville have. Priserne var pr. 100 g, og når man havde valgt, blev fisken vejet. Lars valgte en Red Snapper, ungerne fish and chips og Heidi er begyndt at læse menukort fra højre mod venstre, men ikke som Lars som finder de laveste tal…Heidi finder de højeste! Heidi valgte levende hummer. Og så skulle vi da lige have en god flaske Rose. Ungerne legede på stranden indtil maden kom. Mens vi spiste forsvandt solen og et fem mands band kom forbi. Lars ønskede One med U2. Romantisk – Yes sir!!!
Mille ville gerne gå hjem, men Niko ville køres (med i prisen for maden). Vi fik dog at vide, at det ikke var sikkert for to blondiner og gå hjem langs stranden, da der var vilde hunde, og man skulle igennem de lokales fisker område.
Vi blev kørt hjem, ungerne blev langt i seng, og vi fik vores aftente. Og så i seng for næste dag var massagedag.
Først en tur i poolen, så fik Lars en times massage og pigerne en halv time hver. Det var nu tid til Heidis 4½ timers tur. Lars og ungerne badede, drak cola og byggede sandslotte i mens.
Heidis massage var en kombination af helkropsmassage med varme sten, jacuzzi med kokosmælk og pedicure og manicure. Det var helt fantastisk skønt, og Heidi nåede 2 gange at falde i søvn under massagen. Et minus var dog, at efter jacuzzien skulle Heidi i brusebad, og i brusebadet bliver hun rigtig dårlig, og er meget tæt på at besvime (nok på grund af den meget varme jacuzzi. Heldigvis er Lars lige uden for døren, og får hentet nogle af de søde piger, der får slæbt hende hen på en briks, for at komme sig.
Efter at have sundet sig, og fået 1 liter vand indenbords gik 2 piger i gang med manicure og pedicure.
Da Heidi langt om længe var blevet færdig gik vi op i ”hytten”, da Heidi stadig ikke var helt på toppen. Lidt ærgerligt at en ellers skøn oplevelse skulle ende sådan.
Nu er vi på vej op og spise, og hvad menuen står på, vides endnu ikke.
Torsdag tog vi til Kuta efter en tur i poolen. Vi fik en rigtig flink taxamand Kadak, som fortalte om Bali, gode restauranter, problemet med alle timeshare dealer’ne som man bare skulle sige ”no thank you” til. Vi spurgte hvad det kostede, for at han kørte os rundt en dag på Bali - 500.000 Rp (350 kr.) - hvilket vi så accepterede. Vi lavede også en aftale om, at han skulle hente os om aftenen og køre os til en rigtig lækker restaurant.
I Kuta blev vi som det første mødt af den første af mange timeshare dealer (pisse irriterende), for derefter at gå ned igennem markedet, hvor man naturligvis heller ikke kunne være i fred….. Vi fik købt lidt forskelligt, inden vi gik videre, til et sted hotellet anbefalede, med originale mærkevarer til faste priser. Lars prøvede forgæves at finde e par solbriller og et Tag Heuer, men der var ikke lige det, han ville have. Efter at have købt godt ind kørte vi hjem til hotellet for at springe i poolen endnu en gang.
Om aftenen blev vi hentet som aftalt og kørt af sted, og inden vi blev sat af, aftalte vi, at han skulle hente os lørdag og køre os rundt. Nu håber vi, at han kan holde ord om alle de steder og oplevelser han nævnte. I restauranten blev vi – som alle andre steder – serviceret som konger og dronninger. Vi fik et bord i første række til stranden, og blev bedt om at komme med ud og vælge den fisk vi ville have. Priserne var pr. 100 g, og når man havde valgt, blev fisken vejet. Lars valgte en Red Snapper, ungerne fish and chips og Heidi er begyndt at læse menukort fra højre mod venstre, men ikke som Lars som finder de laveste tal…Heidi finder de højeste! Heidi valgte levende hummer. Og så skulle vi da lige have en god flaske Rose. Ungerne legede på stranden indtil maden kom. Mens vi spiste forsvandt solen og et fem mands band kom forbi. Lars ønskede One med U2. Romantisk – Yes sir!!!
Mille ville gerne gå hjem, men Niko ville køres (med i prisen for maden). Vi fik dog at vide, at det ikke var sikkert for to blondiner og gå hjem langs stranden, da der var vilde hunde, og man skulle igennem de lokales fisker område.
Vi blev kørt hjem, ungerne blev langt i seng, og vi fik vores aftente. Og så i seng for næste dag var massagedag.
Først en tur i poolen, så fik Lars en times massage og pigerne en halv time hver. Det var nu tid til Heidis 4½ timers tur. Lars og ungerne badede, drak cola og byggede sandslotte i mens.
Heidis massage var en kombination af helkropsmassage med varme sten, jacuzzi med kokosmælk og pedicure og manicure. Det var helt fantastisk skønt, og Heidi nåede 2 gange at falde i søvn under massagen. Et minus var dog, at efter jacuzzien skulle Heidi i brusebad, og i brusebadet bliver hun rigtig dårlig, og er meget tæt på at besvime (nok på grund af den meget varme jacuzzi. Heldigvis er Lars lige uden for døren, og får hentet nogle af de søde piger, der får slæbt hende hen på en briks, for at komme sig.
Efter at have sundet sig, og fået 1 liter vand indenbords gik 2 piger i gang med manicure og pedicure.
Da Heidi langt om længe var blevet færdig gik vi op i ”hytten”, da Heidi stadig ikke var helt på toppen. Lidt ærgerligt at en ellers skøn oplevelse skulle ende sådan.
Nu er vi på vej op og spise, og hvad menuen står på, vides endnu ikke.
fredag den 7. december 2007
Bali 1
Det er for vildt. Luksus, luksus, luksus.
Efter en 7 timers flyvetur fra Melbourne landede vi i Denpansar.
Her skulle vi gennem den ene myndighed efter den anden. Først skulle al håndbagage skannes. Herefter skulle man betale for visum (25 USD for 8 dage pr. person), hos den næste skulle man vise sin visumansøgning og have lavet visum, hos den 4. skulle man have stempel i passet og hos den sidste skulle man besvare spørgsmål om, hvad man medbragte ind i landet (blandt andet om man havde pornografisk materiale, narko, fødevare og om man havde videoer, DVD’er eller lign., da de så evt. skulle censureres). Vi havde selvfølgelig diverse DVD’er med, men vi fortalte, at det kun var børnefilm, og slap hurtigt igennem.
Da vi havde fundet vores bagage, fik vi fat i en taxa, der kørte os til hotellet.
Vel ankommet til hotellet begyndte det at stå ned i stænger, så vi fik travlt med at få vores ting i tørvejr, med god hjælp fra en piccolo.
Herefter blev vi modtaget med blomsterbuketter og klude til at rense vores ansigter, hvorefter vi blev introduceret til hotellet. Hotelmanageren var ekstrem venlig og afsluttede og startede alle sætninger med yes mr. Lars and family.
Han fulgte os over til vores hytte, hvor vores bagage allerede var kørt over til. Hele hytten blev gennemgået, inden han ville forlade os.
Hold da k… hvor er den ”hytte” smuk, lækker, blæret, flot ……………..
Det er en ”hytte” i to etager. I underetagen er der et stort rum med 2 senge med myggenet som en himmelseng, hvor ungerne sover, toilet, og et badeværelse med nedsunket badekar – super flot og romantisk. For at komme til 1. sal skal man ud på en overdækket træterrasse og op af en trætrappe. Her kommer man ind i en gang, hvor der er et mindre badeværelse og toilet og et stort rum med en kæmpe seng også med myggenet, så det ligner en himmelseng. Ud fra værelset er der en tagterrasse med havudsigt.
På begge værelser er der skriveborde, fjernsyn med DVD, vandflasker ad libitum, mulighed for at lave te og kaffe samt minibar.
På begge badeværelser er der shampoo, skumbad, lotion, rigtige badehåndklæder, morgenkåber, klipklapper, solhatte m.v.
Det lyder måske ikke som noget specielt, men lægger man den balinesiske trækultur og enkelthed oveni, få man noget enestående.
Til ”hytten” er der en smuk have med en anden træterrasse, hvor der er parasol, havebord og stole og et udendørs bad (også kaldet et balinesisk bad).
Nå, efter vi var kommet os over vores fantastiske hjem for de næste 7 dage var det tid til at få sovet. Ungerne blev puttet og de voksne satte sig på terrassen og fik snakket lidt, inden de også gik i seng.
Det fortsatte med at stå ned i stænger, og midt om natten begyndte det at tordne lige over os. Lars og Heidi blev enige om, at vi hellere måtte gå ned til ungerne, da vi var bange for, at de lå og var bange. Selvfølgelig lå de og sov, men vi tog Nikoline op på 1. sal, og Heidi lagde sig ned til Emilie og sov resten af natten.
Da vi vågnede, kom pigerne i karbad, herefter tog Lars et karbad, og til sidst tog Heidi et brusebad, da vi jo også skulle nå at have morgenmad.
Morgenmaden blev serveret oppe under et kæmpe ”halvtag” med udsigt til springvand, poolen og stranden. Af mad var der alt, hvad hjertet kunne begære.
Efter morgenmaden gik vi alle op til poolen, for at få en dukkert, selvom det stadig var noget overskyet.
Ungerne og Lars kom hurtigt i poolen, men Heidi blev ”fanget” af en kvinde, der tilbød massage (mod betaling), hvilket Heidi absolut måtte prøve.
En time i himlen, hvor hele kroppen blev masseret igennem. Skønt, skønt, skønt. Imens var Lars og ungerne gået de 15 meter ned til stranden, for at bade der.
Da de kom tilbage var Heidi blevet færdig, og kvinden der havde masseret Heidi, tilbød at flette pigernes hår, hvilket de så fik lov til, da det er noget pigerne har snakket meget om, at de godt kunne tænke sig.
Da alle pigerne var blevet ordnet var det tid til frokost på stranden, hvor vi fik grillet barracuda med ris (det smagte rigtigt lækkert). Da vi jo havde ”lavet så meget hele formiddagen”, gik Nikoline og Heidi tilbage til ”hytten” for at slappe af, mens Emilie og Lars lige skulle have endnu en dukkert.
Vi var lige kommet ind i ”hytten”, da det igen begyndte at stå ned i stænger, så der gik ikke lang tid, før Lars og Emilie også kom.
Nu sidder vi på vores tagterrasse og drikker balinesisk kaffe, spiser chokolade og tørrede, sukkererede frugter, som vores rengøringsdame/tjener (eller hvad man nu skal kalder en servicerende engel) har stillet frem til os.
Når vi har slappet af, er det nok ved at være tid til vores eftermiddagste, som også bliver bragt til døren, inden vi skal gøre os klar til aftenen.
Puhaaaa hvor har vi det hårdt…………………………
Efter en 7 timers flyvetur fra Melbourne landede vi i Denpansar.
Her skulle vi gennem den ene myndighed efter den anden. Først skulle al håndbagage skannes. Herefter skulle man betale for visum (25 USD for 8 dage pr. person), hos den næste skulle man vise sin visumansøgning og have lavet visum, hos den 4. skulle man have stempel i passet og hos den sidste skulle man besvare spørgsmål om, hvad man medbragte ind i landet (blandt andet om man havde pornografisk materiale, narko, fødevare og om man havde videoer, DVD’er eller lign., da de så evt. skulle censureres). Vi havde selvfølgelig diverse DVD’er med, men vi fortalte, at det kun var børnefilm, og slap hurtigt igennem.
Da vi havde fundet vores bagage, fik vi fat i en taxa, der kørte os til hotellet.
Vel ankommet til hotellet begyndte det at stå ned i stænger, så vi fik travlt med at få vores ting i tørvejr, med god hjælp fra en piccolo.
Herefter blev vi modtaget med blomsterbuketter og klude til at rense vores ansigter, hvorefter vi blev introduceret til hotellet. Hotelmanageren var ekstrem venlig og afsluttede og startede alle sætninger med yes mr. Lars and family.
Han fulgte os over til vores hytte, hvor vores bagage allerede var kørt over til. Hele hytten blev gennemgået, inden han ville forlade os.
Hold da k… hvor er den ”hytte” smuk, lækker, blæret, flot ……………..
Det er en ”hytte” i to etager. I underetagen er der et stort rum med 2 senge med myggenet som en himmelseng, hvor ungerne sover, toilet, og et badeværelse med nedsunket badekar – super flot og romantisk. For at komme til 1. sal skal man ud på en overdækket træterrasse og op af en trætrappe. Her kommer man ind i en gang, hvor der er et mindre badeværelse og toilet og et stort rum med en kæmpe seng også med myggenet, så det ligner en himmelseng. Ud fra værelset er der en tagterrasse med havudsigt.
På begge værelser er der skriveborde, fjernsyn med DVD, vandflasker ad libitum, mulighed for at lave te og kaffe samt minibar.
På begge badeværelser er der shampoo, skumbad, lotion, rigtige badehåndklæder, morgenkåber, klipklapper, solhatte m.v.
Det lyder måske ikke som noget specielt, men lægger man den balinesiske trækultur og enkelthed oveni, få man noget enestående.
Til ”hytten” er der en smuk have med en anden træterrasse, hvor der er parasol, havebord og stole og et udendørs bad (også kaldet et balinesisk bad).
Nå, efter vi var kommet os over vores fantastiske hjem for de næste 7 dage var det tid til at få sovet. Ungerne blev puttet og de voksne satte sig på terrassen og fik snakket lidt, inden de også gik i seng.
Det fortsatte med at stå ned i stænger, og midt om natten begyndte det at tordne lige over os. Lars og Heidi blev enige om, at vi hellere måtte gå ned til ungerne, da vi var bange for, at de lå og var bange. Selvfølgelig lå de og sov, men vi tog Nikoline op på 1. sal, og Heidi lagde sig ned til Emilie og sov resten af natten.
Da vi vågnede, kom pigerne i karbad, herefter tog Lars et karbad, og til sidst tog Heidi et brusebad, da vi jo også skulle nå at have morgenmad.
Morgenmaden blev serveret oppe under et kæmpe ”halvtag” med udsigt til springvand, poolen og stranden. Af mad var der alt, hvad hjertet kunne begære.
Efter morgenmaden gik vi alle op til poolen, for at få en dukkert, selvom det stadig var noget overskyet.
Ungerne og Lars kom hurtigt i poolen, men Heidi blev ”fanget” af en kvinde, der tilbød massage (mod betaling), hvilket Heidi absolut måtte prøve.
En time i himlen, hvor hele kroppen blev masseret igennem. Skønt, skønt, skønt. Imens var Lars og ungerne gået de 15 meter ned til stranden, for at bade der.
Da de kom tilbage var Heidi blevet færdig, og kvinden der havde masseret Heidi, tilbød at flette pigernes hår, hvilket de så fik lov til, da det er noget pigerne har snakket meget om, at de godt kunne tænke sig.
Da alle pigerne var blevet ordnet var det tid til frokost på stranden, hvor vi fik grillet barracuda med ris (det smagte rigtigt lækkert). Da vi jo havde ”lavet så meget hele formiddagen”, gik Nikoline og Heidi tilbage til ”hytten” for at slappe af, mens Emilie og Lars lige skulle have endnu en dukkert.
Vi var lige kommet ind i ”hytten”, da det igen begyndte at stå ned i stænger, så der gik ikke lang tid, før Lars og Emilie også kom.
Nu sidder vi på vores tagterrasse og drikker balinesisk kaffe, spiser chokolade og tørrede, sukkererede frugter, som vores rengøringsdame/tjener (eller hvad man nu skal kalder en servicerende engel) har stillet frem til os.
Når vi har slappet af, er det nok ved at være tid til vores eftermiddagste, som også bliver bragt til døren, inden vi skal gøre os klar til aftenen.
Puhaaaa hvor har vi det hårdt…………………………
mandag den 3. december 2007
Melbourne 2
Det blev ikke en tur på restaurant, vi var alt for trætte, men heldigvis er der noget, der hedder room service og videofilm hehe.
Vi vågnede op til skyet vejr, og Tim (vores guide) hentede os kl. 9.30. Vi var de eneste, der skulle med på denne tur, så vi kunne selv bestemme farten. Vi startede med at køre ud til et naturreservat for at se koalaer i det fri, og det gjorde vi hele to styk. MEN det var ikke de eneste dyr var. Der var fluer overalt i næse, øjne og ører, men det var ikke det værste, det var myggene. Heidi nåede at få ca. 30 myggestik på den lille time vi gik, og normalt er det kun Emilie og Lars, der bliver stukket. På de tidligere ture, har Heidi kunnet grine af de andre, der gik rundt og kløede og kradsede, men nu kunne hun selv prøve det – nemesis.
Efter vores koalatur var det igen ind i bilen og videre op til ”Big Rock” med en fantastisk udsigt ud over Melbourne området. Stenen (bjerget) havde tidligere været et samlingssted og handelssted for aboriginals, og vi kunne finde flere forarbejdede flintesten fra dengang, de lavede våben af flintesten. Vi fik samtidig smagt lidt Bush-food, som bestod af forskellige bær. Blandt andet var der nogle røde bær, der ligner de bær, man kan finde på graner (de små røde bær med en grøn form for sten, og som er meget klisterede, hvis man kvaser dem). De smagte lidt hen af granatæblekerner.
Efter naturreservatet kørte vi ud til et andet område, hvor vi fik frokost – sandwich og frugt - og herefter kørte ud for at se kænguruer i det fri. Nikoline prøvede forgæves at komme helt tæt på, men ifølge Tim var der ikke nogle på hans turer, der tidligere har været så tæt på dem som Nikoline.
Vi skulle nu ud og se emu’er og diverse fugle bl.a. pelikaner. På vej hen til emu’erne så vi en emurede med 4 æg. Æggen havde en ranger boret små huller i, så der ikke ville blive udklækket nogle unger, da de er nødt til at holde bestanden nede.
Vi sluttede af med at se en flok på ca. 20 kænguruer i flugt hen over en mark – et fantastisk syn.
Slut på endnu en spændende dag og godt trætte faldt alle i søvn i bussen på nær Heidi, der fik en god snak med vores guide. Vi var hjemme ca. 18.00 og Nikoline blev lagt direkte i seng, mens vi andre fik lidt aftensmad. Vi andre smutter nok snart ind, da vi skal flyve til Bali i morgen, men først skal vi lige have drukket resten af en dejlig rødvin, som vi købte på vingården.
JUUUUBIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII nu skal vi fede den for vildt.
Slut fra Australien et meget, meget lækkert land!!!!
Vi vågnede op til skyet vejr, og Tim (vores guide) hentede os kl. 9.30. Vi var de eneste, der skulle med på denne tur, så vi kunne selv bestemme farten. Vi startede med at køre ud til et naturreservat for at se koalaer i det fri, og det gjorde vi hele to styk. MEN det var ikke de eneste dyr var. Der var fluer overalt i næse, øjne og ører, men det var ikke det værste, det var myggene. Heidi nåede at få ca. 30 myggestik på den lille time vi gik, og normalt er det kun Emilie og Lars, der bliver stukket. På de tidligere ture, har Heidi kunnet grine af de andre, der gik rundt og kløede og kradsede, men nu kunne hun selv prøve det – nemesis.
Efter vores koalatur var det igen ind i bilen og videre op til ”Big Rock” med en fantastisk udsigt ud over Melbourne området. Stenen (bjerget) havde tidligere været et samlingssted og handelssted for aboriginals, og vi kunne finde flere forarbejdede flintesten fra dengang, de lavede våben af flintesten. Vi fik samtidig smagt lidt Bush-food, som bestod af forskellige bær. Blandt andet var der nogle røde bær, der ligner de bær, man kan finde på graner (de små røde bær med en grøn form for sten, og som er meget klisterede, hvis man kvaser dem). De smagte lidt hen af granatæblekerner.
Efter naturreservatet kørte vi ud til et andet område, hvor vi fik frokost – sandwich og frugt - og herefter kørte ud for at se kænguruer i det fri. Nikoline prøvede forgæves at komme helt tæt på, men ifølge Tim var der ikke nogle på hans turer, der tidligere har været så tæt på dem som Nikoline.
Vi skulle nu ud og se emu’er og diverse fugle bl.a. pelikaner. På vej hen til emu’erne så vi en emurede med 4 æg. Æggen havde en ranger boret små huller i, så der ikke ville blive udklækket nogle unger, da de er nødt til at holde bestanden nede.
Vi sluttede af med at se en flok på ca. 20 kænguruer i flugt hen over en mark – et fantastisk syn.
Slut på endnu en spændende dag og godt trætte faldt alle i søvn i bussen på nær Heidi, der fik en god snak med vores guide. Vi var hjemme ca. 18.00 og Nikoline blev lagt direkte i seng, mens vi andre fik lidt aftensmad. Vi andre smutter nok snart ind, da vi skal flyve til Bali i morgen, men først skal vi lige have drukket resten af en dejlig rødvin, som vi købte på vingården.
JUUUUBIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII nu skal vi fede den for vildt.
Slut fra Australien et meget, meget lækkert land!!!!
søndag den 2. december 2007
Melbourne
Turen til Melbourne gik godt, det var en kort flyvetur på 1½ time, og vores nye lejlighed er også rigtig lækker 130 m2. Ungerne kan bedre lide denne lejlighed, da der er pool på hotellet.
I flyveren til Melbourne fandt vi ud af, at vi 3 time efter vores ankomst til hotellet (kl.16.30) skulle af sted på en tur, vi havde booket hjemme fra. Dette var ikke lige det vi havde mest lyst til, men dog en tur vi havde set meget frem til.
Vi skulle en tur til Phillip Island, hvor man om aftenen i sommermånederne omkring kl. ca. 21.00 sidder på stranden, og ser pingvinerne komme op fra havet. De vralter op i klitterne til deres reder, der ligger op til 500 m væk fra strandkanten, hvor de bliver til næste dag. Omkring kl. 06.00 begiver de sig atter ned til havet og ud i vandet, så de er travlt beskæftiget de små kræ. Det er de små pingviner, der er på Phillip Island, og de er bare så søde.
Det var en stor og smuk oplevelse at sidde på den anden side af jorden med ens familie på en strand, se solen gå ned og pingvinerne kommer op i hundredvis.
Turen hjem ødelagde dog noget af denne stemning, da det desværre tog rigtig lang tid, da der havde været koncert i byen, og al trafik stod stille. Vi var hjemme kl. 1.00 godt trætte efter sammenlagt 3 ½ times kørsel i bus tilbage til Melbourne
.
I dag vågnede vi alle noget trætte, efter vores tur i går.
Vi havde mest lyst til at blive liggende i vores senge, men vejret er simpelthen skønt. 30 grader og skyfrit, så vi besluttede os for at gå en tur ud i byen.
Vi var en tur på Queen Victoria Marked, hvor man kan købe kød, pølser, ost, frugt og grønt og en masse skrammel.
Fødevarende var lagt frem, så det bare så rigtig indbydende ud, og skulle vi have boet her længere, ville vi helt sikkert have købt ind til en lækker middag. Vi valgte dog at købe nogle lækre hindbær, brombær, jordbær, nektariner og mini bananer. Dette skal så være vore sunde slik i aften ………uhmmm.
Da vi kom hjem gik vi en tur i poolen og fik kølede vores kroppe, inden vi lagde os og sov til middag.
I aften skal vi ned i italienerkvarteret, hvor vi skal spise til aften.
I morgen skal vi atter på tur, hvor vi skal se på forskellige dyr i det fri.
I flyveren til Melbourne fandt vi ud af, at vi 3 time efter vores ankomst til hotellet (kl.16.30) skulle af sted på en tur, vi havde booket hjemme fra. Dette var ikke lige det vi havde mest lyst til, men dog en tur vi havde set meget frem til.
Vi skulle en tur til Phillip Island, hvor man om aftenen i sommermånederne omkring kl. ca. 21.00 sidder på stranden, og ser pingvinerne komme op fra havet. De vralter op i klitterne til deres reder, der ligger op til 500 m væk fra strandkanten, hvor de bliver til næste dag. Omkring kl. 06.00 begiver de sig atter ned til havet og ud i vandet, så de er travlt beskæftiget de små kræ. Det er de små pingviner, der er på Phillip Island, og de er bare så søde.
Det var en stor og smuk oplevelse at sidde på den anden side af jorden med ens familie på en strand, se solen gå ned og pingvinerne kommer op i hundredvis.
Turen hjem ødelagde dog noget af denne stemning, da det desværre tog rigtig lang tid, da der havde været koncert i byen, og al trafik stod stille. Vi var hjemme kl. 1.00 godt trætte efter sammenlagt 3 ½ times kørsel i bus tilbage til Melbourne
.
I dag vågnede vi alle noget trætte, efter vores tur i går.
Vi havde mest lyst til at blive liggende i vores senge, men vejret er simpelthen skønt. 30 grader og skyfrit, så vi besluttede os for at gå en tur ud i byen.
Vi var en tur på Queen Victoria Marked, hvor man kan købe kød, pølser, ost, frugt og grønt og en masse skrammel.
Fødevarende var lagt frem, så det bare så rigtig indbydende ud, og skulle vi have boet her længere, ville vi helt sikkert have købt ind til en lækker middag. Vi valgte dog at købe nogle lækre hindbær, brombær, jordbær, nektariner og mini bananer. Dette skal så være vore sunde slik i aften ………uhmmm.
Da vi kom hjem gik vi en tur i poolen og fik kølede vores kroppe, inden vi lagde os og sov til middag.
I aften skal vi ned i italienerkvarteret, hvor vi skal spise til aften.
I morgen skal vi atter på tur, hvor vi skal se på forskellige dyr i det fri.
lørdag den 1. december 2007
Sydney
Vejret blev heldigvis bedre som dagen gik, og vi (læs: Heidi) fik pakket og gjort rent. Om morgenen tog vi af sted og turen til KEA, hvor vi skulle aflevere camperen, gik som smurt også afleveringen og turen til lejligheden.
Vi har fået en rigtig fed lejlighed nyistandsat med fladskærm på alle værelser, så ungerne er helt oppe og kører. Vi ankom ved 11-tiden, så vi besluttede os at tage op i Sydney Centerpoint Tower, som vi havde fået gratis billetter til af de danskere vi mødtes med i Bundaberg, da de ikke havde fået brugt dem. Vi fik også billetter til Wild Life Zoo. Vejret var perfekt, selvom de havde lovet regn, så vi tog turen gennem Hyde Park, ja det er rigtigt Hyde Park. Mange stednavne herovre er engelske, Liverpool, Newcastle og mange flere. Her var der nogen, der spillede skak, som Mille var meget fascineret af….lidt bekymrende J. Så tog vi op i tårnet som er ca. 305 meter højt og samtidig drejer rundt. Fantastisk udsigt til Operahuset, Sydney Harbour Bridge, Darling Harbour og meget mere.
Så var det tid til frokost, vi købte lidt sandwiches, som vi tog med over og spiste i Royal Botanik Gardens. Mætte forsatte vi ned til Australiens mest kendte bygning – underligt at stå foran den, efter at have set den så mange gange i fjernsynet og andre steder, men imponerende var den. Og man følte sig lidt stolt af at være dansker. Nu var ungerne og vi lidt trætte så vi gik ned til en havne café og fik sodavand og en øl aahhhh, og så gik vi ”hjemad” (Naja og Dennis alias nørderne alias naboerne, Naja-ord). På vej hjem kom vi lige forbi endnu en aboriginalbutik der solgte didgeridoo’s, som vi havde besluttet, vi ville købe med hjem, og her havde de lige den rigtige, så der blev kortet kørt igennem igen igen. Da vi kom hjem, var vi alle godt trætte efter en lang, lang gåtur, men det var kun far og mor der sov.
Næste dag skulle Lars så op og gå på Sydney Harbour Bridge, hvilket var en fed tur med en fantastisk udsigt. Gåturen derop gik gennem The Rocks. Efter turen mødtes Lars med resten af familien i Darling Harbour, der havde været en tur inde i Wild Life Zoo.
Vi spiste en frokost på Wacamama med udsigt over vandet og på vej hjem gik vi ind i Queen Vitoria Building RODEL. Også en meget smuk bygning med et kæmpe juletræ. Det er meget svært at forstå det snart er jul.
Da vi kom hjem slappede vi af igen og Lars så fodbold, som han virkelig har savnet.
I dag er det fredag og morgenen startede perfekt. Fik slutresultatet på FCK 1-0 YES, vi er med igen gutter. I dag skulle vi ikke rigtig noget, men tog en tur ned til Darling Harbour og spiste frokost, tog en tur med monorail og shoppede lidt. I morgen er det 1. december, så ungerne glæder sig til deres chokoladekalender, og vi flyver til Melbourne, hvor vi om aftenen skal på tur ud og se pingviner. Ses der!
Vi har fået en rigtig fed lejlighed nyistandsat med fladskærm på alle værelser, så ungerne er helt oppe og kører. Vi ankom ved 11-tiden, så vi besluttede os at tage op i Sydney Centerpoint Tower, som vi havde fået gratis billetter til af de danskere vi mødtes med i Bundaberg, da de ikke havde fået brugt dem. Vi fik også billetter til Wild Life Zoo. Vejret var perfekt, selvom de havde lovet regn, så vi tog turen gennem Hyde Park, ja det er rigtigt Hyde Park. Mange stednavne herovre er engelske, Liverpool, Newcastle og mange flere. Her var der nogen, der spillede skak, som Mille var meget fascineret af….lidt bekymrende J. Så tog vi op i tårnet som er ca. 305 meter højt og samtidig drejer rundt. Fantastisk udsigt til Operahuset, Sydney Harbour Bridge, Darling Harbour og meget mere.
Så var det tid til frokost, vi købte lidt sandwiches, som vi tog med over og spiste i Royal Botanik Gardens. Mætte forsatte vi ned til Australiens mest kendte bygning – underligt at stå foran den, efter at have set den så mange gange i fjernsynet og andre steder, men imponerende var den. Og man følte sig lidt stolt af at være dansker. Nu var ungerne og vi lidt trætte så vi gik ned til en havne café og fik sodavand og en øl aahhhh, og så gik vi ”hjemad” (Naja og Dennis alias nørderne alias naboerne, Naja-ord). På vej hjem kom vi lige forbi endnu en aboriginalbutik der solgte didgeridoo’s, som vi havde besluttet, vi ville købe med hjem, og her havde de lige den rigtige, så der blev kortet kørt igennem igen igen. Da vi kom hjem, var vi alle godt trætte efter en lang, lang gåtur, men det var kun far og mor der sov.
Næste dag skulle Lars så op og gå på Sydney Harbour Bridge, hvilket var en fed tur med en fantastisk udsigt. Gåturen derop gik gennem The Rocks. Efter turen mødtes Lars med resten af familien i Darling Harbour, der havde været en tur inde i Wild Life Zoo.
Vi spiste en frokost på Wacamama med udsigt over vandet og på vej hjem gik vi ind i Queen Vitoria Building RODEL. Også en meget smuk bygning med et kæmpe juletræ. Det er meget svært at forstå det snart er jul.
Da vi kom hjem slappede vi af igen og Lars så fodbold, som han virkelig har savnet.
I dag er det fredag og morgenen startede perfekt. Fik slutresultatet på FCK 1-0 YES, vi er med igen gutter. I dag skulle vi ikke rigtig noget, men tog en tur ned til Darling Harbour og spiste frokost, tog en tur med monorail og shoppede lidt. I morgen er det 1. december, så ungerne glæder sig til deres chokoladekalender, og vi flyver til Melbourne, hvor vi om aftenen skal på tur ud og se pingviner. Ses der!