Bali 1

Det er for vildt. Luksus, luksus, luksus.

Efter en 7 timers flyvetur fra Melbourne landede vi i Denpansar.
Her skulle vi gennem den ene myndighed efter den anden. Først skulle al håndbagage skannes. Herefter skulle man betale for visum (25 USD for 8 dage pr. person), hos den næste skulle man vise sin visumansøgning og have lavet visum, hos den 4. skulle man have stempel i passet og hos den sidste skulle man besvare spørgsmål om, hvad man medbragte ind i landet (blandt andet om man havde pornografisk materiale, narko, fødevare og om man havde videoer, DVD’er eller lign., da de så evt. skulle censureres). Vi havde selvfølgelig diverse DVD’er med, men vi fortalte, at det kun var børnefilm, og slap hurtigt igennem.
Da vi havde fundet vores bagage, fik vi fat i en taxa, der kørte os til hotellet.
Vel ankommet til hotellet begyndte det at stå ned i stænger, så vi fik travlt med at få vores ting i tørvejr, med god hjælp fra en piccolo.
Herefter blev vi modtaget med blomsterbuketter og klude til at rense vores ansigter, hvorefter vi blev introduceret til hotellet. Hotelmanageren var ekstrem venlig og afsluttede og startede alle sætninger med yes mr. Lars and family.
Han fulgte os over til vores hytte, hvor vores bagage allerede var kørt over til. Hele hytten blev gennemgået, inden han ville forlade os.
Hold da k… hvor er den ”hytte” smuk, lækker, blæret, flot ……………..
Det er en ”hytte” i to etager. I underetagen er der et stort rum med 2 senge med myggenet som en himmelseng, hvor ungerne sover, toilet, og et badeværelse med nedsunket badekar – super flot og romantisk. For at komme til 1. sal skal man ud på en overdækket træterrasse og op af en trætrappe. Her kommer man ind i en gang, hvor der er et mindre badeværelse og toilet og et stort rum med en kæmpe seng også med myggenet, så det ligner en himmelseng. Ud fra værelset er der en tagterrasse med havudsigt.
På begge værelser er der skriveborde, fjernsyn med DVD, vandflasker ad libitum, mulighed for at lave te og kaffe samt minibar.
På begge badeværelser er der shampoo, skumbad, lotion, rigtige badehåndklæder, morgenkåber, klipklapper, solhatte m.v.
Det lyder måske ikke som noget specielt, men lægger man den balinesiske trækultur og enkelthed oveni, få man noget enestående.
Til ”hytten” er der en smuk have med en anden træterrasse, hvor der er parasol, havebord og stole og et udendørs bad (også kaldet et balinesisk bad).

Nå, efter vi var kommet os over vores fantastiske hjem for de næste 7 dage var det tid til at få sovet. Ungerne blev puttet og de voksne satte sig på terrassen og fik snakket lidt, inden de også gik i seng.
Det fortsatte med at stå ned i stænger, og midt om natten begyndte det at tordne lige over os. Lars og Heidi blev enige om, at vi hellere måtte gå ned til ungerne, da vi var bange for, at de lå og var bange. Selvfølgelig lå de og sov, men vi tog Nikoline op på 1. sal, og Heidi lagde sig ned til Emilie og sov resten af natten.
Da vi vågnede, kom pigerne i karbad, herefter tog Lars et karbad, og til sidst tog Heidi et brusebad, da vi jo også skulle nå at have morgenmad.
Morgenmaden blev serveret oppe under et kæmpe ”halvtag” med udsigt til springvand, poolen og stranden. Af mad var der alt, hvad hjertet kunne begære.
Efter morgenmaden gik vi alle op til poolen, for at få en dukkert, selvom det stadig var noget overskyet.
Ungerne og Lars kom hurtigt i poolen, men Heidi blev ”fanget” af en kvinde, der tilbød massage (mod betaling), hvilket Heidi absolut måtte prøve.
En time i himlen, hvor hele kroppen blev masseret igennem. Skønt, skønt, skønt. Imens var Lars og ungerne gået de 15 meter ned til stranden, for at bade der.
Da de kom tilbage var Heidi blevet færdig, og kvinden der havde masseret Heidi, tilbød at flette pigernes hår, hvilket de så fik lov til, da det er noget pigerne har snakket meget om, at de godt kunne tænke sig.
Da alle pigerne var blevet ordnet var det tid til frokost på stranden, hvor vi fik grillet barracuda med ris (det smagte rigtigt lækkert). Da vi jo havde ”lavet så meget hele formiddagen”, gik Nikoline og Heidi tilbage til ”hytten” for at slappe af, mens Emilie og Lars lige skulle have endnu en dukkert.
Vi var lige kommet ind i ”hytten”, da det igen begyndte at stå ned i stænger, så der gik ikke lang tid, før Lars og Emilie også kom.
Nu sidder vi på vores tagterrasse og drikker balinesisk kaffe, spiser chokolade og tørrede, sukkererede frugter, som vores rengøringsdame/tjener (eller hvad man nu skal kalder en servicerende engel) har stillet frem til os.
Når vi har slappet af, er det nok ved at være tid til vores eftermiddagste, som også bliver bragt til døren, inden vi skal gøre os klar til aftenen.
Puhaaaa hvor har vi det hårdt…………………………