Bali 3

Vi tog ned på restauranten på stranden og spiste, hvor vi efter maden gik på hovedet i seng, så vi kunne være friske til turen næste dag.

Vores chauffør (Kadek Rawan) stod klar, og Lars fortalte, hvad vi godt kunne tænke os at se. Efter at have gennemgået den med Kadek var der nogle små ændringer, da han havde nogle bedre forslag f.eks. til udsigt over rismarker. Turen kunne nu begynde.

Vejene på Bali er meget små, og der er motorcykler overalt af samme årsag. At der ikke er flere, der kører galt, skyldes at det er umuligt at køre stærkt. Gennemsnitsfart er ca. 40-50 km/t, så selvom der ikke er langt til de forskellige byer, tager det sin tid. Selvom der kun er to vognbaner kører, der tre biler ved siden af hinanden. Og der dyttes ikke kun for, at der skal passes på, men hver gang der køres forbi et tempel dyttes, der for at sende en hilsen til Buddha. Der er tre slags templer; familie tempel ofte i ens hus, et lokalt for byen, og et der er åbent for alle. Første by vi nåede til var Tohpati, som er kendt for deres Batik, så der var vi inde at se, hvordan de syede og vævede i hånden, som vi gjorde i DK for mange år siden. Mange flotte ting og vi købte da også lidt. Man skal altid forhandle om prisen, og de starter selv med at slå ca. 10-20 % af prisen, så det skal man lige vende sig til. På Bali har byerne hver deres speciale, og næste by vi kom til var Batubuian, som var kendt for stenskulpturer. Virkelig imponerende, hvad der kan laves i hånden, og overalt var der stenhuggere. Vores næste stop var i Celuk, som var kendt for sølv……..det kunne blive dyrt. Heidi ville gerne have en stor Buddha, men faldt også for en Shiva. Og pigerne ville da også gerne have et smukt armbånd. Heidi tog ungerne med udenfor, og Lars gik i gang med at forhandle. Hun startede med at slå 20 %, fra den samlede pris på 440 USD. Lars sagde så 100 USD, og hun så ud som om, han kom fra månen, hendes sidste pris var 225 USD, men Lars sagde 175 USD ellers ville han gå….så det gjorde han J. Men lige pludselig kom hun rendende, og havde talt med hendes chef, og det var så ok. Kadek sagde, at det var en god pris, så det håber vi.

Herefter stoppede vi i Mas, som var kendt for træskulpturer, og også dette var imponerende, men overraskende dyrt, dyrere end sølv, fordi de var lavet af kendte kunstnere. Næste stop var Templet Goa Gajah, som betyder elefantgrotte. Templet blev bygget i 1100 tallet, og blev udgravet i 1923. Vi havde en guide med rundt, der fortalte en masse spændende. Meget smukt. Nååå ja og så købte Heidi lige en Buddha i træ…..
Nu var vi alle rigtig sultne, så vi kørte til Ubud , som betyder Medicin. Kedak kørte os til en restaurant med en flot udsigt over rismarker, og vi tilbød ham naturligvis at spise med. Nu var maverne fyldte og klar til at besøge Monkey Forrest. Pigerne var lidt bange, inden vi gik ind, da der var skilte med, at man ikke måtte se aberne i øjnene, da de så kunne være aggressive, og hvad man skulle gøre, hvis de kom tæt på. Da vi gik ind var Mille endnu mere bange, men vi gik en tur, og der var mange aberne, og pigerne klarede det sku flot. Turen blev dog meget kort, så vi nåede ikke ind at se templet i midten. Efter Ubud kørte vi til Tengalalang for at se rismarker. Her advarede Kadek om de meget aggressive gadesælgere, hvilket vi ikke helt kunne forstille os kunne være meget anderledes end alle de andre steder. Hver gang vi steg ud et sted, blev man overfaldet af sælgere, der spurgte, om man ikke nok ville købe noget ”for good luck”. Vi nåede lige ud af døren, og fra ingen steder myldrede de frem. Vi skyndte os over vejen og ned på et lille Platou, men her var vi fanget af ham, der ejede grunden. Nå skidt pyt vi stod jo også på hans grund og havde ikke spurgt først. Han var meget venlig og pegede og fortalte, tog billeder, og til sidste ”do you want to buy?”, og ”ja” det ville vi gerne ”for good luck”. MEGET smuk udsigt.

Så kørte vi til Tirta Empul, som er et helligt sted med en hellig helbredende kilde, som alle Balinesere besøger minimum en gang om året. Da vi steg ud af bilen dryppede det lidt, og der kom med det samme en masse med paraplyer, vi kunne ”låne/leje”. Vi sagde pænt nej tak, for hvad gør lidt regn. Vi nåede frem til kilderne eller springvand. Der var ca. 10 stk., som sprøjtede ned i en ”pool”, og der stod så en del og vaskede sig under springvandene. Lars besluttede sig for at springe i, da han mente, han var lang nok til ikke at få våde bukser. Og det var han. Han smuttede hen til en af kilderne og vaskede sig, og så begyndte det at styrt regne. Heidi og ungerne fik en paraply, og Lars var på vej op, da en af de badende Balinesere sagde, at man skulle vaske sig i alle springvandene fra venstre mod højre. Så det gjorde Lars, og så var det vist lige meget med lange ben……
Godt våde nåede vi ned til bilen og bad om at køre hjem, så vi sprang modvilligt sidste stop over endnu et tempel Gunung Kawi, men vi var for våde……. Det må blive næste gang.

Vi var hjemme ved 17.30 tiden. Så hjem i bad og ned til baren på stranden, hvor vi besluttede at pomfritter og is var fin aftensmad, og Heidi fik en stærk Mojito (alla Super G) og Lars en Macallan 12 års (lækker Vabbe og Super). Da Heidi havde drukket ud, Ja hun drak den hele, kom Bartenderen med en ny, der var Happy Hour, så Lars tog en øl. Om søndagen fik Lars og Nikoline massage, og så besluttede vi os at tage en tur til Kuta og få købt lidt igen og ellers hjem og få en middagslur, da der om aftenen var balinesisk aften med dans. Efter succesen i går med happy hour smuttede vi lige derned igen. Denne gang Pina colada og øl. Kl. 19.30 sad vi ved vores bord i restauranten, og fik en rigtig lækker men MEGET stærk menu og så på diverse balinesiske danse, som var imponerende. Pigerne var naturligvis også oppe og danse med dem, da danserne til sidst gik rundt til bordene og hæv folk op. Godt trætte gik vi hjem, og i dag har den stået på afslapning. Vores sidste dag på en drøm af en tur. Lige nu pakker Heidi tøj, ungerne leger og ja Lars skriver.

TAK

Tusind tak til jer alle sammen som har skrevet, det har virkeligt betydet meget for os, og gjort vores drømmerejse endnu bedre. Vi glæder os til at se jer alle, og håber ikke der går så lang tid efter, at vi er kommet hjem.