Atherton og St. Mission Beach

Vi stod op kl. 6.00 (hvad skete der med ferie og sove længe…!?) ungerne fandt nogle at lege med fra New Zealand - Rebecca på 9 og Jethro på 5, så den stod på gemmeleg på pladsen. Det viste sig senere at være et MEGET godt træk, at Lars fik sig en lang sludder med forældrene Rob og ?. Vi fik pakket og af sted ud af meget snoede veje og op af bakke, ned af bakke, op af bakke, ned af bakke til byen med Opalminen…NOT. Det var ikke lige hvad vi have forventet. Den var kunstigt - øv, men ungerne havde det sjovt. Vi fik alle hjelme på med pandelamper og så ind og udforske….. Det var meget smukt med alle de smukke sten.

Så skulle vi have frokost. Heidi fik KFC og og de 3 børn Mc D. Så besluttede vi, at vi ikke som planlagt skulle overnatte i Atherton, men ville køre videre til St. Mission Beach, så vi var klar til Dunk Island næste dag. Så igen af sted ud af de snoede veje endnu en fantastisk smuk tur. Vi ankom fik vores plads, fik en dukkert i poolen og en ikke så vellykket aftensmad dog med dejlig kartoffelmos….ovnen var ikke en ovn men en grill, så de dejlige kyllingelår lod vente på sig.

Næste morgen var vi meget trætte, da det havde været en meget varm nat, og Nikoline havde været vågen flere gange om natten. Så fik vi lækker morgenmad, vi købte omelet og æg og bacon og havde selv en masse frugt. Så kørte vi af sted til ”færgen” og ankom til Dunk Island kl. 10.30. Vi blev hurtigt enige om, at vi først skulle tage en af vandreruterne og derefter bade, selvom det var stingersæson, men de havde kun haft et tilfælde indtil videre. Vi besluttede at turen op på bjerget Mt. Kootaloo intet problem var for os i badesandaler, men vi blev klogere. Der var ca. 2,5 km op til toppen og med rimelig stigning hele tiden, så da vi var nået halvvejs vente Heidi og Mille om, da badning, cola og afslapning træk noget mere end sveden i øjnene. Nikeline og Lars fortsatte til toppen og fik taget nogle smukke billeder, og Nikeline fik tilbudt to ældre damer Mariekiks. Så efter nedstigning og en god frokost gik vi ud og badede og så hjem til pladsen. På turen i båden faldt Nikeline i søvn.

På pladsen var der ingen diskussion, alle var enige om en tur i poolen…skønt. Så skete det….PIS, LORT osv.!!!!!! Jeg hader Ford! Sorry Helle! Men Ford har et system, der gør, at de automatisk låser samtlige døre, dvs har du ikke nøglen på dig, så har du et problem. Og Lars skulle lige hente tøj til pigerne lagde nøglen på bordet, gik ud og lukkede døren…klik. Vi var låst ude! Lars var rasende, og var tæt på at smadre bil og meget mere. Men hvem var ankommet til pladsen - familien fra New Zealand, som lånte os en mobil, men KEA (camperfimaet) tog naturligvis ikke telefonen, så vi fik fat i en låsesmed, men blev forinden inviteret på aftensmad. En lorte ting blev til en dejlig aften. Nu har vi lige spist morgenmad og kører videre til Townsville ca. 400 km, hvor familien fra NZ kommer i morgen.