Yes sol sol og atter sol. Lidt morgenmad – det bliver svært at undvære ananas, kiwi, ferskner, bananer mv, hver morgen – og så en tur til shoppingcenter og købe ind. Og hvem sidder i en stol JULEMANDEN, og efter meget plageri fik tøserne lov til at og kommer ind og sige ”Hej” og få taget et billede…. Så lige tid til at slappe lidt på en café. Lars fik en varm kakao og ungerne deres babycino og hjem og spise frokost. Så var det vist tid til poolen, og vi havde den for os selv, så vi fik spillet bold og leget og sluttede af med en tur i SPA med ca. 40 grader varmt vand. Heidi læste videre i hendes ottende eller niende bog, mens Lars og tøserne legede skole.
Vi havde aftalt, at vi skulle holde fest om aftenen, da det var ved at være slut med camperen (Heidi: JUHUUUU YES FEDT), så vi havde købt julepynt, og de voksne blev sendt uden for døren, mens tøserne pyntede op og dækkede bord. Lars stod for aftensmaden: Pandekager med fyld og pandekager til dessert. Bagefter stod den på hygge med leg, PSP og højtlæsning af den sorte hingst. FED FEST J.
Da vi skulle til at sove, begyndte det at regne, og Lars og Niko sov sammen oppe i ”hyggesengen”, men problemet er, at det ene vindue er lidt utæt, så fødderne blev lidt våde. Om morgenen regnede det stadig. Heidi gik i gang med at rydde op og gøre rent (surprise surprise), og Lars lavede morgenmad: Omelet aahhh. Det regner stadig øv, da det gør det lidt sværere at få ordnet camperen, men Heidi gør stadig rent, ungerne spiller PSP, og Lars skriver. Slut for denne gang, næste gang bliver fra oplevelser fra Sydney.
Hej igen
SvarSletDen camper har da vist aldrig været renere....ha-ha.
Hold da op piger: hvor har I set og prøvet meget på de snart 2 måneder!!! Jeg glæder mig rigtig meget til at høre jer selv fortælle om alle de oplevelser - I er bare super seje og ja tak sådan en babycino er vist lige noget for mig - sådan en må I lave næste gang vi ses.
Jeg har netop pakket den sidste pakke til pakkekalenderen ind, så nu er vi klar til 1. december. Martha var ude i skoven sammen med børnehaven: de skulle finde juletræ til deres juletræsfest og i morgen skal de have julefrokost.
Dagmar og jeg har lige været til babysalmasang i kirken for sidste gang, så hun sover som en sten.
Thomas har travlt i Tivoli - der var ildebrand i køkkenet på Perlen i går.
Ha' det godt og pas på hinanden.
Knuser fra fam. Rydahl.