Townsville

Efter en meget varm køretur på cirka 200 km gjorde vi stop i byen Ingham, for at handle ind til frokost. Her fik vi snakket med kassedamen, der fortalte, at cirka 60 km inde i landet lå Australiens længste vandfald – dette måtte vi naturligvis se. Vi valgte at overse et skilt på vejen op til vandfaldet, hvor der stod, at man frarådede campere, lastbiler og andre større køretøjer at køre videre op ad bjerget. Turen op var stejl, men vores camper havde ingen problemer med at køre derop. Hvis vi mødte en bil på vejen op eller ned, ville vi dog få problemer, da camperen fyldte hele vejen. Vi mødte en bil på vej ned, som var lige ved at køre ind i os, men på en eller anden måde kom vi forbi hinanden (Lars kører suverænt). Vel ankommet på toppen kunne vi nyde udsigten over til Wallamans Fall, der er Australiens længste vandfald på omkring 265 meter. Grundet tørkeperioden var vandfaldet dog ikke så brusende, som når der er regntid, men det var alligevel meget flot.
Efter nedstigningen kørte vi videre mod Townsville, hvor vi ankom omkring kl. 17.00. Ifølge vores bog om campingpladser var det en 4 stjernet campingplads, vi skulle bo på, og som havde vundet en pris. Til vores overraskelse lå den lige ud til en stor trafikeret vej og var generel bare ØV..ØV..ØV. Pigerne derimod synes godt om den….der var pool og hoppepude og vores venner fra New Zealand. Vores bog om campingpladser har ellers holdt, hvad den lovede frem til denne.
Vi var alle trætte efter en lang og varm køretur, og humøret var ikke i top, så efter aftensmaden gik vi tidligt i seng. Lars og Heidi havde dog inden sengetid bestemt, at vi skulle køre tidligt næste morgen.
Efter morgenmad kørte vi ind til Townsville centrum, hvor der ligger reef HQ Aquarium, der har verdens største levende koralrev i akvarium, og bliver drevet på absolut frivillig basis.
Heidi og tøserne begav sig ind i akvariet, mens Lars besøgte en Ford-forhandler, så vi kunne få lavet låsemekanismen på camperen.
Heidi og tøserne hørte foredrag om søpølser, koraller, havskildpadder (til orientering er de kildne på skjoldet), de giftige havslanger og de meget giftige stenfisk, der lammer et menneske, hvis man træder på dem. Vi var alle meget imponeret over de mange fisk, havdyr m.v., og det vi fik at vide om dem. De frivillige var rigtig gode til at fortælle, og lade børnene røre ved diverse fossiler som vedrørte foredragene.
Da vi skulle til at begive os rundt på egen hånd i akvariet, kom Lars tilbage (ca. 2 timer efter vi andre var ankommet) meget irriteret, da Ford alligevel ikke kunne finde ud af at lave låsemekanismen, og at han derved havde spildt 2 timer (Helle, du må finde et bedre bilmærke at arbejde for ;-).
Vi gik alle en tur rundt i akvariet, der blandt andet har en glasgang, hvor diverse fisk, hajer og skildpadder svømmer rundt med et levende koralrev som baggrund – virkelig flot. Det sidste show var kl. 15.00 – fodring af hajerne – som var sjov at se. Man kunne tydeligt se, at hajerne var vant til at blive fodret på et bestemt tidspunkt, da de var meget livlige lige inden fodringen.
Efter dette begav vi os mod Airlie Beach – en køretur på ca. 350 km, som var lidt kedelig men om alligevel forløb hurtig. Pigerne faldt i søvn omkring kl. 18.30, da vi var cirka 50 km fra campingpladsen. Det var blevet meget mørkt, da vi ankom, men vi kunne med det samme se, at denne campingplads var rigtig lækker.
Vi fandt vores plads, fik redt op til pigerne, så de kunne sove ordentligt, hvorefter de voksne satte sig udenfor og slappede af. Lars havde dog fået rigtig ondt i ryggen (hekseskud), og valgte at gå en lille tur, så ryggen kunne komme på plads igen. Samtidig kunne han få klaret nogle telefonopkald.
Mens Heidi sad alene tilbage og skrev nogle postkort, kom der pludselig en kat gående lige forbi hende – troede hun. Det viste sig at være en possum (et dyr på størrelse med en stor, fed kat men med et spidst ansigt) der havde sin unge på ryggen – en sjov oplevelse. Den er dog meget normal i Australien, men det er første gang vi stifter bekendtskab med den.
Omkring kl. 21.00 gik vi alle til ro.
I dag har den stået på afslapning. Lars og ungerne har opholdt sig det meste af tiden ved poolen, Heidi har fået vasket tøj, læst og også været ved poolen.
Vi er alle enige om at blive her nogle dage, inden vi begiver os videre.
Nu skal vi spise aftensmad og derefter se Mr. Bean på storskærm (total 60'er agtigt) så farvel…..