Efter en meget varm køretur på cirka 200 km gjorde vi stop i byen Ingham, for at handle ind til frokost. Her fik vi snakket med kassedamen, der fortalte, at cirka 60 km inde i landet lå Australiens længste vandfald – dette måtte vi naturligvis se. Vi valgte at overse et skilt på vejen op til vandfaldet, hvor der stod, at man frarådede campere, lastbiler og andre større køretøjer at køre videre op ad bjerget. Turen op var stejl, men vores camper havde ingen problemer med at køre derop. Hvis vi mødte en bil på vejen op eller ned, ville vi dog få problemer, da camperen fyldte hele vejen. Vi mødte en bil på vej ned, som var lige ved at køre ind i os, men på en eller anden måde kom vi forbi hinanden (Lars kører suverænt). Vel ankommet på toppen kunne vi nyde udsigten over til Wallamans Fall, der er Australiens længste vandfald på omkring 265 meter. Grundet tørkeperioden var vandfaldet dog ikke så brusende, som når der er regntid, men det var alligevel meget flot.
Efter nedstigningen kørte vi videre mod Townsville, hvor vi ankom omkring kl. 17.00. Ifølge vores bog om campingpladser var det en 4 stjernet campingplads, vi skulle bo på, og som havde vundet en pris. Til vores overraskelse lå den lige ud til en stor trafikeret vej og var generel bare ØV..ØV..ØV. Pigerne derimod synes godt om den….der var pool og hoppepude og vores venner fra New Zealand. Vores bog om campingpladser har ellers holdt, hvad den lovede frem til denne.
Vi var alle trætte efter en lang og varm køretur, og humøret var ikke i top, så efter aftensmaden gik vi tidligt i seng. Lars og Heidi havde dog inden sengetid bestemt, at vi skulle køre tidligt næste morgen.
Efter morgenmad kørte vi ind til Townsville centrum, hvor der ligger reef HQ Aquarium, der har verdens største levende koralrev i akvarium, og bliver drevet på absolut frivillig basis.
Heidi og tøserne begav sig ind i akvariet, mens Lars besøgte en Ford-forhandler, så vi kunne få lavet låsemekanismen på camperen.
Heidi og tøserne hørte foredrag om søpølser, koraller, havskildpadder (til orientering er de kildne på skjoldet), de giftige havslanger og de meget giftige stenfisk, der lammer et menneske, hvis man træder på dem. Vi var alle meget imponeret over de mange fisk, havdyr m.v., og det vi fik at vide om dem. De frivillige var rigtig gode til at fortælle, og lade børnene røre ved diverse fossiler som vedrørte foredragene.
Da vi skulle til at begive os rundt på egen hånd i akvariet, kom Lars tilbage (ca. 2 timer efter vi andre var ankommet) meget irriteret, da Ford alligevel ikke kunne finde ud af at lave låsemekanismen, og at han derved havde spildt 2 timer (Helle, du må finde et bedre bilmærke at arbejde for ;-).
Vi gik alle en tur rundt i akvariet, der blandt andet har en glasgang, hvor diverse fisk, hajer og skildpadder svømmer rundt med et levende koralrev som baggrund – virkelig flot. Det sidste show var kl. 15.00 – fodring af hajerne – som var sjov at se. Man kunne tydeligt se, at hajerne var vant til at blive fodret på et bestemt tidspunkt, da de var meget livlige lige inden fodringen.
Efter dette begav vi os mod Airlie Beach – en køretur på ca. 350 km, som var lidt kedelig men om alligevel forløb hurtig. Pigerne faldt i søvn omkring kl. 18.30, da vi var cirka 50 km fra campingpladsen. Det var blevet meget mørkt, da vi ankom, men vi kunne med det samme se, at denne campingplads var rigtig lækker.
Vi fandt vores plads, fik redt op til pigerne, så de kunne sove ordentligt, hvorefter de voksne satte sig udenfor og slappede af. Lars havde dog fået rigtig ondt i ryggen (hekseskud), og valgte at gå en lille tur, så ryggen kunne komme på plads igen. Samtidig kunne han få klaret nogle telefonopkald.
Mens Heidi sad alene tilbage og skrev nogle postkort, kom der pludselig en kat gående lige forbi hende – troede hun. Det viste sig at være en possum (et dyr på størrelse med en stor, fed kat men med et spidst ansigt) der havde sin unge på ryggen – en sjov oplevelse. Den er dog meget normal i Australien, men det er første gang vi stifter bekendtskab med den.
Omkring kl. 21.00 gik vi alle til ro.
I dag har den stået på afslapning. Lars og ungerne har opholdt sig det meste af tiden ved poolen, Heidi har fået vasket tøj, læst og også været ved poolen.
Vi er alle enige om at blive her nogle dage, inden vi begiver os videre.
Nu skal vi spise aftensmad og derefter se Mr. Bean på storskærm (total 60'er agtigt) så farvel…..
Kære Alle 4
SvarSletKan i ikke få Helle til trække i sine forbindelser, så den Ford kan komme op på et normalt niveau.
Kan i holde tungen lige i munden med alle de spændende oplevelser?, mon ikke!. Vi læser videre, fik jeg i øvrigt fortalt at Simon nåede at komme på skadestuen 3 gange på en uge, 2 gange med hul på hagen, 1 gang med en perle i næsen.
Til vi ses fam Mortensen
Hej Emilie og Nikoline.
SvarSletJeg savner jer rigtig meget!!Tak for det fine postkort, det blev jeg meget glad for.Forleden var vi i sfo og se far til 4 i stor stil, det var synd i ikke var med.Men i oplever jo noget der er mere spændende. Nej hvor jeg altså glæder mig til at i kommer hjem. Hils jeres mor og far.Jeg skal nemlig også hilse fra min mor og far.Andreas vil lige sige at vi var nde og se møjkampen i parken i søndags, og at han fik grønkjærs autograf . Mange knus fra Camilla
Hej I kære 4
SvarSletSkønt at høre nyt fra jer.
Håber det går bedre med Lars' ryg. Godt jeg (Moar) ikke var med i camperen på den tur op og ned ad bjerget..........
Hvordan går det ellers med slanger og andet kryb, I møder i den fri natur? Hopper og springer Lars ikke rundt, som han plejer, når noget sådant kommer forbi hans vej?
I er vel ikke begyndt at lide af hjemve :-))
Det er tissevejr - var rigtigt slemt den 29. oktober - forstå det, hvem der kan!
Vi er altså slet ikke misundelige, men hvordan kan I rumme alle de oplevelse - godt at i er så flinke ti at skrive på jeres blog og delagtiggøre os andre.
Alt vel her, men savner jer!
Knus og kram til jer alle fra Momserne
Hej Fam Y.
SvarSletTak for jeres sms, så vi kan følge med i jeres oplevelser. Josephine er helt vild for at sende en tegning til Nikoline og hun fulgte spændt med da jeg læste jeres dagbog op for hende.
Dejligt at læse om jeres oplevelser.
Alt går godt i børnehaven, dog er tøjet noget vådt og beskidt når de kommer hjem, men sådan er det jo på denne årstid i Danmark.
Josephine har allerede en velkomst komite klar når I kommer hjem, for der går nok ikke en dag unden at Nikoline og Emilies navne bliver nævnt.
Hilsen Josephine + familie
Kære Emilie og Nikoline, Heidi og Lars.
SvarSletHvor er det dejligt at høre om alle jeres spændende oplevelser. - Hvor ser I mange spændende dyr. - Store og små, søde og nogle af dem ret så farlige - og dyr, der lever både på land og i vandet.
Er det stadig jer, der sover på 1. sal - Emilie og Nikoline?
Det er smart, at kunne køre rundt med hele sin bolig.
Det er dejligt, at I sender billeder af jer. Ellers ville der gå alt for lang tid, hvor vi ikke fik set jer.
Vi glæder os til at hørte fra jer igen.
Hav det rigtig god.-Jeg håber, din ryg er ok igen, Lars.
Kærligst hilsner og knus
Farmor og Farfar