O’Reillys

Turen til O’Reillys er en af de flotteste ture vi endnu har kørt. Ifølge receptionisten på et turistkontor der lå cirka 1 time fra vores tidligere campingplads, ville det tage cirka 40 minutter at køre videre op til O’Reillys………øhhh not.
Det endte med at tage cirka 11/4 time fra vingården, der lå ca. 30 km fra O’Reillys.
Inden vi rigtig kom op på bjerget, kørte vi forbi deres vingård, som ligger nede i dalen. Her var der mulighed for vinsmagning, hvilket Lars’ selvfølgelig skulle prøve. Desuden har deres vin vundet flere priser, så vi valgte at gøre et stop.
Der skulle være bryllup om aftenen, så der var pyntet rigtig flot op med hvidt silke, tyl, blomster og sløjfer, hvilket ungerne syntes var noget så smukt. De mente, at vi absolut skulle blive til brylluppet.
Lars fik smagt deres forskellige vine, og købte da også et par flasker. Måske vinlogen skal smage……
Vi fik af vide, at der var mulighed for at se næbdyr i en nærliggende å, så vi gik en tur ned til åen. Desværre var der ingen der ville komme frem, men til gengæld blev Nikoline bidt af flere skovmyre, da hun absolut skulle stille sig lige oven i deres bo.

Efter besøget på vingården gik turen op ad bjerget. Det meste af vejen var der kun mulighed for en bil at køre på vejen, og mange af svingene var blinde og 180 grader. Selvfølgelig havde vi valgt at køre op ad bjerget på et tidspunkt, hvor en masse biler og busser skulle ned ad bjerget. Et par gange måtte Heidi stå bagerst i camperen og fortælle Lars, at han godt kunne bakke lidt mere tilbage uden at køre ud over kanten, så de modkørende kunne komme forbi. Godt fru Christiansen ikke var med.
Udsigten var helt fantastisk. Minder faktisk lidt om udsigten i Tyrol i Østrig med grønne bjerge og dale med kvæg og får gående rundt.
Vel ankommet til O’Reillys gik Lars ind for at bestille plads på campingpladsen. Da Lars fortalte, at vi var i en camper, sagde de, at en camper slet ikke kunne campere på campingpladsen, da der ikke var plads til den, men at vi når nu vi var kommet hele vejen op, kunne få lov til at campere på parkeringspladsen. Der var vist også noget med, at vi på vej op ad bjerget havde valgt at ”overse” et skilt med teksten ”fraråder større biler, campere og lastvogne at køre op ad bjerget”.
Lars og ungerne gik hurtigt over til The Tree Top Walk (Heidi skulle ikke nyde noget), hvor de kunne gå rundt på en 180 m lang hængebro, der var ca. 20 meter oppe i træerne. I midten af hængebroen var der en platform, hvor man kunne kravle 15 m yderligere op ad en stige, så man var oven over trækronerne. Herfra kunne man se ud over hele området. Lars havde pigerne godt oppe ad denne stige, da han pludselig blev klar over, at hvis en af pigerne gled, ville de falde ca. 35 m ned (der var ikke noget sikkerhedsnet), så han valgte at få pigerne ned igen hurtigst muligt.
Efter turen fik de fodret fugle, og flere af den var så nærgående, at det fløj over og satte sig i håret og på armene/skulderne. Dette syntes specielt Emilie ikke var særlig sjovt, så hun ville tilbag til camperen.
Vi havde om aftenen bestilt bord på restauranten, hvor vi fik en 4 retters menu bestående af diverse tapas fra en buffet, confit canara (sylte and) på toast, Heidis hovedret var barramundi (fisk) og Lars fik bøf. Desserten var en buffet med hjemmelavet kager og is. Pigerne fik henholdsvis lasagne og bøf til hovedret. Vi havde en rigtig dejlig aften med dejlig mad og rigtig god betjening.
Næste morgen var vi alle 4 en tur over ved The Tree Top Walk, da Heidi skulle se om hun turde gå over. Hun nåede halvvejs, da hun valgte at gå tilbage…..bangebuks. Lars nåede at få kravlet helt op ad stigen, og fik set en fantastisk udsigt.
Herefter besluttede vi os til, at det var tid til at komme ned ad bjerget inden der kom for mange modkørende biler. Nedturen gik da også væsentlig hurtigere end opturen, men vi mødte dog stadig mange biler.

Vi kørte ned til en anden campingplads i udkanten af Gold Coast, hvor vi skulle overnatte inden turen fortsatte mod Sydney.
Dagen derpå var det meningen, at vi ville køre til Coffs Harbor, hvorfra man kan se delfiner og kameler (der er vilde kameler i Australien), men vi blev af receptionisten rådet til at overnatte ved Yamba, da dette skulle være en rigtig god campingplads. Da vi kom til denne campingplads (hvor vi forinden havde aftalt at tage et par overnatninger) var specielt Lars og Emilie klar til at køre 3 timer videre til der, hvor vi oprindeligt ville hen, da de syntes campingpladsen var ØV. Måske også fordi de var lidt bange. Der var nemlig opslag om, at en edderkop kalder redback var at finde på campingpladsen, og at man skulle se under toiletsæder, borde, stole, mørke områder med mere inden man rørte ved noget, da de gemmer sig disse steder. Der er tale om Australien farligste edderkop, der kan slå et menneske ihjel, hvis man ikke kommer under behandling. Behandlingen består i at spise 2 piller.
Vi trak da lod, og Nikoline som vandt, valgte at vi skulle blive. Vi er dog alle enige i, at vi i morgen fortsætter til Coffs Harbor.
God nat og sov godt.